Debat

Hvad bremser mænd i at gå til lægen?

Nicoline Rosenlund, sundhedschef i Sampension, gør opmærksom på, at der stadig ikke er ligestilling i sundhed.
Nicoline Rosenlund, sundhedschef i Sampension, gør opmærksom på, at der stadig ikke er ligestilling i sundhed. Foto: Christoffer Regild

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Det er velkendt, at der er betydelig kønsmæssig ulighed i sundhed herhjemme. Her halter mændene fortsat langt efter kvinderne, hvor vi blandt andet ser, at de er langt mindre tilbøjelige til at søge hjælp for sundhedsmæssige problemer.

Og nu viser en ny Epinion-undersøgelse foretaget for Sampension, at de fleste mænd erkender, at de skal mere ind i sundhedskampen. Det er værd at gøre opmærksom på, ikke mindst i forbindelse med mændenes internationale kampdag 19. november.

I undersøgelsen svarer over halvdelen af mændene, at de burde gå oftere til lægen, end de gør, mens det samme gælder for fire ud af ti kvinder.

Det indikerer, at det ikke er manglende behov, der gør, at mænd generelt er sjældne gæster hos lægen. Andre barrierer er tilsyneladende i vejen.

Der kan være flere årsager til, at mænd ikke i samme grad som kvinder har fokus på at tage vare på deres helbred. Blandt andet er indstillingen ”det går jo nok væk igen” givetvis mere udbredt blandt mændene. Men det kan også spille ind, at mange mænd ikke vil dele det med deres nærmeste, hvis de er bekymrede for deres helbred.

I den forbindelse viser den nye Epinion-undersøgelse, at en næsten dobbelt så stor andel af mænd end kvinder ikke ville tale med deres nærmeste om det, hvis de skulle opleve fysiske eller psykiske symptomer, som bekymrede dem.

Tumler man med dens slags bekymringer for sig selv, så er risikoen, at man ikke får gjort noget ved det, før det er for sent. Omvendt er der langt bedre muligheder for at få hjælp i tide, hvis man involverer andre i sine bekymringer. 

Derfor er det også vigtigt at sikre, at man kan tale åbent om sundhed og sygdom i familien og blandt venner, hvis vi skal have mændene mere ind i sundhedskampen herhjemme.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden