Det opslag fik likes og hjerter, for Benny Engelbrecht har ikke været nogen populær politiker i modstander-kredse. Den sønderjyske eks-minister har aldeles ikke været lydhør overfor modstandernes indvendinger - slet ikke når det handlede om mulig asbest i byggelinjen. Arrogant og uvidende var nogle af de mere milde udtryk, der blev brugt om Engelbrecht i den forbindelse.

Om Trine Bramsen vil blive kaldt det samme, er uvist, men muligheden foreligger.

For i forhold til den 3. Limfjordsforbindelse kommer hun til at indtage samme holdning. Projektet er stadig vigtigt for regeringen - præcist som det er og var for den samlede blå blok - og på den front er der intet ændret. Modsat nu får Trine Bramsen endda et stort flertal i Folketinget på sin side, og udsigten til motorvejsmodstandere vil næppe virke videre skræmmende på Trine Bramsen. I forsvarsministeriet har hun med skiftende held håndteret udfordringer med Taleban, pirater og diktatoren i Mali, og set i den sammenhæng er Transportministeriet aldeles fredeligt, og muligvis også lidt kedeligt.

- Jeg ser i den grad frem til at tage fat på vigtige dagsordener på transportområdet, hvor et kæmpe forlig til 160 milliarder skal implementeres i tæt samarbejde med Folketingets partier, lød det fredag fra Trine Bramsen selv.

Og stort set det samme, men med andre ord, sagde Mette Frederiksen tidligere fredag på Amalienborgs Slotsplads:

- Der står stor respekt om den brede infrastrukturaftale, sagde statsministeren - og dermed sagde hun også, at Bramsen overtager ministeriet med en bunden opgave.

En af de første opgaver for den nye minister bliver at stå for fremlæggelsen af lovforsalget om den 3. Limfjordsforbindelse. Det er planlagt til at ske i slutningen af denne måned, og ikke engang tidspunktet kommer ministerskiftet til at ændre på.

Betydning for den førte politik får skiftet altså ikke, og det var da heller ikke selve planen, der hidsede Enhedslisten op og endte med at koste Engelbrecht ministerbilen.

Grøn modstand

For planen kan Enhedslisten ikke ændre på, og i sidste ende handlede det mest om, at partiet havde brug for at markere noget grøn modstand - og her lå Engelbrecht lige til højrebenet.

Ministeren og/eller ministeriet ville ikke komme med de tal, der ville vise, at infrastruktur-planen ikke helt var den klimaneutrale, nærmest grønne investering, den blev præsenteret som.

Om det egentlig kom bag på nogen, at virkeligheden var mere sort end grøn, har ikke fyldt meget. Men den grønne påstand har hele tiden været baseret på et regnestykke udregnet efter de helt særlige regler for grøn matematik.

Selvfølgelig kan der ikke lægges skinner eller asfalt uden, at det koster CO2, men når det alligevel bliver præsenteret som klima-neutralt, skyldes det snedige regnemetoder: Bygger man ikke motorveje, bygger man noget andet, der forurener mindst lige så meget. Anlægger man jernbaner tæller det som et positivt minus i det grønne regnskab, og når det handler om cykelstier, er asfalt miljøvenligt.

Sådan regnes der i den grønne tid, og derfor kunne 20 kilometer nordjysk motorvej pludselig fremstå klima-neutral. Det er den selvfølgelig ikke, og det har i øvrigt aldrig været nogen hemmelighed.

At der er en betydelig CO2-belastning ved byggeriet af motorvejen fremgår af frit tilgængelige VVM-rapporter.