Hvem gemmer sig under næste låge i den blå voksenjulekalender?

LEDER:Tiden efter folketingsvalget har i et vist omfang mindet om en (blå) voksenjulekalender. Vel at mærke af den type, hvor der ikke nødvendigvis er en låge til hver dag.

Men når der så endelig har været en låge, har der virkelig været noget under den.

Under første låge (1. november) gemte sig selve folketingsvalget.

Her endte næsten 3,6 millioner vælgere (minus de knap 60.000, der stemte enten ugyldigt eller blankt) med at fordele magten på en måde, så en ganske pæn del af den - 50 mandater - er blevet overladt til Socialdemokratiet, mens en endnu større del - oprindeligt 88 mandater - med løs hånd er blevet drysset ud over ikke færre end syv borgerlige partier.

Ikke helt uden grund er situationen efter valget blevet omtalt som "Snehvide og de syv blå dværge".

Syvende låge (7. november) har vist sig at rumme den første løsgænger, nemlig Mette Thiesen, som af private grunde har måttet forlade Nye Borgerlige efter en voldelig eller i hvert fald voldsom affære med kæresten, der tilsyneladende har trodset et forbud mod at vise sig til partikomsammen. Dermed må Thiesen have sat ny rekord i hurtigt løsgængeri, og med mindre Danmarksdemokraterne eller Dansk Folkeparti bider på, er det nok slut på dén politiske karriere.

Under 14. låge (14. november) gemmer sig Karen Ellemann (V), der pludselig har fået mere lyst til et job som generalsekretær for Nordisk Ministerråd, som hun ellers tidligere har omtalt som en kaffeklub, men en månedsløn på 125.000 kr. kan omvende enhver.

Hvis folketingsmedlemmet har vidst, at det nye job ventede, er det uærligt at stille op som kandidat - med mindre man helt kynisk har tænkt, at éns navn er i stand til at tiltrække sig opmærksomhed og så i det mindste få et andet Venstre-medlem halet ind i varmen. Ligesom dengang Karsten Hønge (SF) alligevel ikke gad Europa-Parlamentet, men fik Kira Marie Peter-Hansen valgt ind.

Senest er der blevet åbnet for låge nummer 23 (23. november), hvor nordjyske Kristian Klarskov fra Moderaterne har valgt at træde ud af Folketinget, efter at det har vist sig, at han så langt fra var den firestjernede iværksætter med jobskabelse i tusindtal på samvittigheden - han har åbenbart mest skabt en slags beskæftigelse for sig selv.

Under en af de næste låger i voksenjulekalenderen kan meget vel gemme sig Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis formand, som har fået ophævet sin politiske immunitet, og som nu er i gang med en ny retslig runde om muligt svig med EU-midler gennem Meld- og Feld-opfindelserne.

I sig selv er det tankevækkende, at det allerede nu er blevet til tre omrokeringer i Folketinget - med det tempo er der kun folketingsmedlemmer nok til at holde den gående i højst tre et halvt år.

Men hver af lågerne i voksenjulekalenderen fortæller også sin egen historie om en blå fløj i langsom forvitring. Det skal tydeligvis blive stadig værre for den såkaldte blå blok, før det en dag - måske - bliver bedre.

Man kan altid bebrejde Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, at han for tiden er godt i gang med tilnærmelser til det, der ligner omridset af en SV-regering.

Men hvis den blå fløj ikke er bedre kørende - og når den til overflod har vist, at den ikke er i stand til at arbejde sammen internt - hvordan i alverden skal man så kunne forlange, at den i samlet flok skulle kunne samarbejde med andre?