Jeg tænker selvfølgelig på Trump, den såkaldte præsident, der er Mister Storeslem i retssager. Han anlægger sag mod ærværdige BBC for at have redigeret hans tale 6. januar 2021 til de demonstranter, der senere stormede Kongressen på Capitol Hill, så talen fremstår som en direkte opfordring til storm. Kravet er 32 milliarder kr. for ærekrænkelse. De dømte demonstranter blev som noget af det første i Trumps 2. embedsperiode benådet af præsidenten.

Herhjemme har Trump-klonen, DF-formanden Morten Messerschmidt, truet med at anlægge sag mod Martin Lidegaard, Det radikale Venstre. 

Martin Lidegaard anklages for at lyve, når han refererer DF’s forslag til remigration af mellem 50.000 og 100.000 “udlændinge”, der i følge Lidegaard vil blive samlet i “interneringslejre efter hudfarve” og tvangsudvist. 

Messerschmidt mener ikke, at han er racist, selv om han gerne vil have ophævet racisme-paragraffen i straffeloven. Remigration er blevet et modeord på den europæiske højrefløj i England, Tyskland og Frankrig og er måske også inspireret af den amerikanske måde at smide udlændinge ud af USA på og forvandle politiaktioner til krigshandlinger.

DF ønsker at slippe af med “udlændige”, der er blevet danske statsborgere og altså er danskere, men ikke danskere nok “i hjertet”. 26.672 statborgerskabstildelinger fra de sidste 8 år skal genoptages og revurderes i følge DF. Danskere, udlændinge eller asylansøgere, der ikke kan forsørge sig selv og lever af den offentlige kasse på kontanthjælp, førtidspension eller integrationsydelse etc. skal udvises af landet, lyder DF’s forslag. Morten Messerschmidt anslår, at det kan dreje sig om op mod 100.000 borgere – eller hvad vi skal kalde dem. Mennesker måske? Desuden skal muslimske menigheder forbydes, muslimske friskoler eller privatskoler skal nedlægges. “Danske værdier” skal indskærpes og praktiseres i langt højere grad – uanset hvad det så vil sige! Man må formode, at der skal indføres spiseregler, etikette for offentlig påklædning, regler for fester etc.

Messerschmidt er klokkeklart ude i et grundlovsbrud. I følge Grundloven à 1953 kapitel 7, §67 slås det fast: “Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning”. Grundloven indførte religionsfrihed. Messerschmidt henholder sig dog især til den eftersætning i paragraffen, der indskrænker religionsudøvelsen: “dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden”. De kloge grundlovsfædre ville ikke konkretisere denne modifikation. Man kan sige, at straffeloven udmønter “sædelighed og offentlig orden” og straffer brud på begge. Men straffeloven er ikke tilstrækkelig for Messerschmidt. Han ønsker nemlig at begå den dumhed, som de kloge fædre var for kloge til at begå: han vil have håndgribeliggjort i detaljer, hvad “sædelighed og offentlig orden” betyder. Det er “de danske værdier”, der skal mejsles i sten. 

Ak ja – hvor udansk kan man blive, selv om man er formand for Dansk Folkeparti.

Lært af Trump

Trump har lært Messerschmidt, at det gælder om at kriminalisere den politiske debat, true med retssager, og politisere retsvæsenet, tvinge anklagere og dommere til at tage juridisk stilling i en politisk debat. Løj Lidegaard, da han talte om “interneringslejre efter hudfarve”, eller gjorde han ikke? Den konkrete stævning er ikke sket, og MM har sikkert meget at tænke på efter citatfusk i Jyllands-Posten, men sagen ville også handle om rammerne for den politiske debat, der gerne skulle være ganske rummelige. Ellers får retsvæsenet nok at bestille.

Den 18. november startede i følge Effektivt Landbrug ved Glostrup byret en retssag, der er anlagt af 3 minkavlere (forhenværende formoder jeg) og Bæredygtigt Landbrug mod Fødevarestyrelsen for i modstrid med Grundloven at have nedslagtet den danske minkbestand og nedlagt et erhverv uden lovhjemmel. Sagen rejses i følge advokaten for sagsøgerne for at sikre alle borgeres retssikkerhed i Danmark. Meget ædelt formål, der måske også gælder vore nye statsborgere i kongeriget? Man kan somme tider blive i tvivl om, hvem der er borgere i Danmark med statsgaranteret sikkerhed?

Retssagen er pro forma rejst mod Fødevarestyrelsen, men reelt er den jo rejst mod den daværende socialdemokratiske regering og Mette Frederiksen, der hin skæbnesvangre dag den 4. november 2020 beordrede alle mink aflivet. Alle ved, at der ikke var lovhjemmel til handlingen. Ikke alle vil vide, at den første, der opdagede “fejlen”, var statsministeren eller regeringen selv, og ikke alle vil vide, at den daværende Venstre-formand Jacob Elleman-Jensen var enig i beslutningen, indtil landbruget gav ham røde ører for opbakningen. Siden er “fejlen” eskaleret til et politisk ramaskrig, især anført af fru Inger STØJberg, der i tide og utide proklamerer sig som retsstatens uegennyttigt heroiske forkæmper.

Alle ved, at der ikke kan udøves magt i Danmark uden ved lov! Det er demokratiets elementære grundsætning. Alle har behageligt glemt, hvilken ekstraordinært belastende situation landet stod i under covid19-krisen, og hvilken trussel minkfarmene udgjorde mod befolkningens sundhed. §73, stk 1, siger: “Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det”. De vise fædre, der skrev Grundloven, starter altid med rettighederne, borgernes friheder og rettigheder. Grundloven var jo et opgør med enevælden, hvor frihederne blev trådt under fode. Men så snart frihederne er formuleret, kommer indskrænkningerne. Frihederne er altid formuleret først, men så dukker “almenvellet” op, og det står øverst. Hvad var truet under covid-19? Det var “almenvellet”! Sagen er dog den afgørende, at “almenvellet” kun kan udtrykke sig gennem lov.

Det er ganske klart, at der er masser af sprængstof i relationen mellem de private friheder og ukrænkeligheder og det almene vel. Aktuelt diskuteres f. eks. kommunernes “erhvervsvenlighed” - det handler faktisk også om forholdet mellem det private initiativ og det almene vel og kan ikke bare nedgøres til en billig kritik af det kommunale bureaukrati. Pegefingermoralen er hurtig på aftrækkeren! Man kan jo omvendt gøre opmærksom på alle de PRIVATE skandalesager, forskellige kommuner kæmper med.

Glostrup byret skal altså afgøre, om Mette Frederiksen handlede imod Grundloven den 4. november 2020, eller om hun var optaget af det almene vel og overså en afgørende teknikalitet, der dog kom på plads efterfølgende, men som den nidkære opposition nu i 5 år har kørt en perspektivløs hetz på. Jeg glæder mig til at høre dommen fra en dommer, der forhåbentligt har læst grundigt på Grundlovens tekst og forstået dens spegede tanker.