Hvorfor bygge i 15 etager?

HOBRO:Så er det nu, kære medborgere i Hobro.

Hvordan ønsker vi borgere, at Hobro by skal se ud i fremtiden?

Mariagerfjord Kommune har i Plan for Hobro Midtby i 2018 besluttet, at Hobro skal være Mariagerfjord Kommunes storby.

Vi kan da, efter vores mening, ikke være eller blive noget, vi ikke er.

Vores kære by Hobro er en stationsby og købstad. Vores dna er handel og håndværk. Vi har en by, der ligger i fantastisk natur og med helt åben skyline.

Det daværende byråd beskriver i deres Plan for Hobro Midtby i 2018, at man ønsker flere boliger og byfortætning.

Det er efter vores mening en glæde, hvis der så også i denne plan bliver beskrevet en vision for, hvordan de ser en fornyelse og modernisering af de eksisterende store mængder boliger og udlejningsejendomme i centrum i byen. som giver et visuelt meget trist indtryk og i den grad trænger til renovering. F.eks. Skibsgade og Vestergade.

De boliger og den byfortætning, der ønskes af politikerne i Mariagerfjord Kommune, må da passende kunne udvikles, så det ikke er op til enkeltpersoner at byudvikle uden tanke for helheden.

I den følgende tekst, har vi lagt citater ind fra det notat, der er lavet om borgeres høringssvar i fordebatten om det projekterede højhus i Jernbanegade 15 i Hobro - på voldsomme 15 etager og 46 meter højt.

Der må borgere imellem i Hobro og internt hos Mariagerfjord Kommunes politikere, være en generel diskussion af, hvor der kan/må bygges højt i byen - og hvor højt.

Der mangler i dén grad en dimension i Midtbyplanen 2018, en vision og klar plan for, hvor eller om Mariagerfjord Kommune ønsker højhuse.

Der har altid i Hobro været en gylden regel, der hedder maksimum fire etager i nye byggerier. Det gør, at vi har et nogenlunde helhedsindtryk og klar skyline i Hobro.

Er det i byens laveste områder, hvor et højhus vil kunne ses fra store dele af midtbyen?

Er det ved forfoden af bakker/skrænter, så disse danner ryg, som det er tilfældet med siloen ved havnen eller Blåkilde-projektet?

Er det på bakketoppene, som det er tilfældet med vandtårn i begge ender af byen?

Vi borgere må have en generel drøftelse af og være med i beslutningsprocessen, når så store, vidtrækkende og dominerede byggerier er påtænkt i vores by.

Vi borgere må også kende rammerne for fremtidigt byggeri, og hvad man kan forvente at få af bygninger som nabo. Det påtænkte højhusbyggeri i Jernbanegade, vil være et meget voldsomt og dominerende syn for naboer og i landskabet i Hobro.

Der må være et demokratisk nærhedsprincip, der må gælde for os borgere i Hobro. Vi må have indflydelse på, hvordan vi ønsker vores by skal se ud i fremtiden.

Et sådan privat højhusbyggeri kan ikke på uden videre kvalificeres som et vartegn for Hobro som f.eks. Aros i Aarhus, Ribe Domkirke eller Operahuset i Sydney.

Det er netop et helt privat højhusbyggeri.

Et vartegn er et stedstypisk kendetegn : Et bygningsværk, et monument eller en figur, der er et iøjenfaldende eller typisk kendemærke for den pågældende lokalitet.

Det opfylder det påtænkte højhus ikke.

Det er et fremmedlegeme i byens arkitektur.

Den demokratiske proces omkring dette højhusprojekt, oplever vi som manglende. Den 03/11-2022 blev der på DS Arena afholdt informationsmøde om højhusprojektet Jernbanegade 15. Dette møde var for inviterede borgere, som har bopæl inden for få hundrede meter af det påtænkte byggeri. Det var ikke annonceret i pressen. Der var indlæg fra bygherre og lokale politikere. Da dette møde var ikke offentligt annonceret, havde øvrige borgere i Hobro ikke mulighed for at deltage, stille spørgsmål og få svar.

Der er et interview i TV 2 Nord (1.2.) med Jørgen Hammer Sørensen, formand for Udvalget for Teknik og Miljø. Her giver han udtryk for, som repræsentativ politiker for Mariagerfjord Kommunes byråd, at han er ligeglad med borgermodstand og at et sådan højhus i Jernbanegade vil give flere lyst til at bosætte sig i Hobro. Det mener vi er et udsagn, som må stå for hans egen regning.

Der er lavet et stort arbejde af borgere med at samle mange underskrifter imod højhusbyggeriet. Det vides ikke, hvordan de enkelte politikere i Mariagerfjord Kommunes byråd, forholder sig til disse. Det er vores indtryk, at der måske bare er en logik fra byrådet om, at de underskrifter, der er indsamlet imod højhusprojektet, er det antal borgere man kan tælle imod, og at de resterende mange 1000 borgere i Hobro by, så er for højhusprojektet …. Det må efter vores mening i så fald være en selvbestaltet sandhed fra politisk side.

Det er af borgere i indsigelserne i fordebatten omkring højhusprojektet Jernbanegade 15, rammende beskrevet, at Hobro er en by med frirum, som giver en oplevelse af luft, både vandret og i højden. Et sådant byggeri vil meget kraftigt påvirke og ændre det frirum og oplevelse af plads, der er i det visuelle indtryk af Hobro by.

I Hobro har vi en fantastisk, sjælden natur omkring os. Ved indsejling til Hobro er det vand, skov, kirketårn og de flotte historiske bygninger ved havnen, der fylder øjet.

Store etagebyggerier som f.eks. dette højhusprojekt vil helt flytte fokus, så det nu er højhuset, der vil dominere indtrykket.

Det vil ikke være til gavn for Hobro, at vores by skal kendes for et højhus. Det kan vi lade Aalborg og Aarhus om.

Vores by, Hobro, må tiltrække nye borgere ved netop ikke at gøre som de store byer, hvor hver en plet bebygges og med dominerende højhuse.

Hobro skal efter vores mening kendetegnes ved vores særpræg med åndehuller i byen og ved bevaring af vores fantastiske bynære natur.

Vi ønsker for vores by, at der i fremtiden tages udgangspunkt i respekt for byens historiske DNA, som købstad med handel og håndværk og med bevaring af vores smukke gamle bygninger, solid byfornyelse og renovering af eksisterende.

Vi mener, at vi må beholde vores mantra, som altid har været at alt nybyggeri har et maksimum på fire etager. Dette så alt det gode, nye, der skal tilføres byen, passer ind i helheden. Det er værdier, vi må værne om.

For interesserede kan man følge Facebooksiden “Byudvikling i Hobro” og bidrage til debatten om f.eks. højhusbyggeriet på Jernbanegade 15.