I kø for at bruge penge

Det nye er, at marts-køerne sådan set ikke har givet adgang til specielt gode tilbud. Nu står vi i kø, med to meters afstand og med mundbind på, for simpelthen at få adgang til de fysiske butikker igen. Altså for at få chancen for at købe butikkernes varer til helt almindelig pris.

Det er ikke kun i de nyligt genåbnede udvalgsbutikker, at man skal være både heldig og tålmodig for at få lov til at bruge sine penge. Skulle man have lyst til at investere i fx et sommerhus, skal man nærmest stalke ejendomsmæglerne for at stå klar, så snart et bliver udbudt. Større projekter i hjemmet er det også svært at bruge penge på, for det svarer nærmest til at vinde i lotto at lykkes med at få en opgave i ordrebogen hos sådan en. Og skulle man i desperation vælge at gå i gang i haven i stedet, er chancen for at kunne bruge sine penge også yderst begrænset, mange planteskoler melder om udsolgt af buske og træer.

Det er mærkeligt omvendt at have penge, man gerne vil bruge, men ikke kan - især i en situation, hvor et nærmest samlet folketing på det kraftigste har opfordret befolkningen til endelig at bruge løs af indefrosne feriepenge og overskydende skat for at holde gang i hjulene i samfundet. Og problemet er, at meget af det, vi rent faktisk gerne vil bruge penge på, fortsat er ramt af nedlukning: Sommerferien til udlandet, den store fest, festivalbilletten, byturen og restaurantbesøget - de ting, der igen og igen bliver nævnt, når vi lister de ting, vi har savnet meste det seneste år - er stadig umulige eller højst usikre at poste penge i.

Det lukrerer man på fx i boligbranchen og inden for nogle håndværkererhverv, og det er irriterende for forbrugerne, men selvfølgelig fair nok. Værre er det, at når det hele åbner igen, vil en gigantisk ketchupeffekt også ramme rejse- og restaurationsbranchen. Over et års ophobet lyst til at komme ud at rejse eller feste til den lyse morgen med alle dem, man holder af, kombineret med historisk mange penge på opsparingskontoen er en cocktail, der vil give frustrationer. Både hos udbydere og aftagere, for en belægning på mere end 100 kan hverken rejsearrangører eller restauratører bruge til noget.

Det er helt omvendt. Men selvom pengene brænder i lommen, må vi nok indse, at vi ikke kommer af med dem alle sammen lige nu og her. Og med dét perspektiv er tiden i køen foran Gina Tricot eller Vangsgaard givet godt ud: Vi øver os på civiliseret køkultur, for det får vi brug for at mestre i hele 2021.