Leder

I kølvandet på Brian Mørk: Noget vi mænd ikke har forstået

Hvis vi har troet, at sexisme kommes til livs, hvis kvinderne siger klart ja eller nej, så er der noget, vi har misforstået. Det viser reaktionerne på komikeren Brian Mørks bidrag til debatten

Komikeren Brian Mørk har ikke haft meget at grine af den seneste måneds tid.

Siden han på Facebook 2. juli reagerede på, at en stribe kvinder anklagede politikeren Naser Khader for at have begået seksuelle overgreb mod dem, og blandt andet skrev ”... de sidder bare og tager imod, og lader idioten tro, at det er ok at være klam ...”, og dertil slog til lyd for, at døtre skal ”trænes” til at sig fra og ”... det hjælper ikke at spille død”, har han for alvor været i modvind.

Opslaget provokerede i dén grad kvinder til at tage til genmæle. Ikke mindst under #dajegsagdefra har hundredvis af kvinder sat ord på, hvad der skete i de tilfælde, da de valgte at konfrontere en mand og sige nej. Og det er blevet til den ene uhyggelige beskrivelse efter den anden med alt fra trusler til decideret vold og voldtægt - altså at det ikke behøver at have nogen effekt og positiv virkning at sige fra, tværtimod.

Overordnet er Brian Mørk blevet beskyldt for at lægge ansvaret for seksuelle overgreb over på offeret - såkaldt ”victim blaming”. Og han er blevet hudflettet for sin manglende forståelse for, at ”det at fryse” og ikke yde modstand ved et overgreb ikke er noget, en kvinde selv vælger, men at reaktionen er den biologisk bestemte mekanisme, der udløses hos nogle mennesker i en truende situation.

Men det interessante i sagen er i og for sig ikke Brian Mørks konkrete gøren og laden.

Det interessante er derimod, om den ophidsede debat afslører, at vi almindelige mænd, der mener, at vi opfører os ordentligt over for det modsatte køn og har en interesse i at få bugt med sexismen, kun har forstået en lille del af sandheden, når vi med selvfølgelighed bakker op om kvinders ret til at sige til og fra. Og tror, det løser en masse.

For det er slet ikke det, der er problemet: Der findes mænd derude, der på ingen måde befinder sig på den bølgelængde, og hvor et ja eller nej ikke har den fjerneste betydning for deres krav, men blot er et mål for, hvor hårdt de sætter ind for at indfri dem. Er det først, når vi læser tweets’ene under #dajegsagdefra, at vi begynder at forstå, hvor grelt det står til, og hvor galt det kan gå?

Det skræmmende er, at en løsning på problemet er svær at få øje på. For hvordan får vi fat på de mænd, får dem til at indse deres problem og ændre deres opførsel, når de så tydeligt demonstrerer, at de ikke er til fals for snak, gode argumenter og tanken om respekt for andre, men alene er styret af egne behov og tager, hvad de vil have?

Det kan jo ikke være meningen, at kvinder skal ”trænes” til at agere som en mellemting mellem kriseforhandler og kampsportsudøver. Så derfor: Gode løsninger efterlyses.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.