Midt i myldretiden: Uheld i røret skabte kø helt til Gug
Opdateret kl. 17:43
Der var lige blevet ryddet op efter et uheld torsdag eftermiddag nord for Limfjordstunnelen, hvilket gav en del kø - kort efter oplyste Vejdirektoratet, at der var sket endnu et uheld klokken 15.24.
Denne gang skete det i selve røret i nordgående retning, og det blev oplyst, at venstre og midterste spor var spærret.
- Uheldsstedet er endnu ikke sikret, lød det.
Det drejede sig om to-tre biler, der var kørt sammen - og klokken 15.50 gav det kø helt ned til Gug.
- Indledningsvist var det et solouheld, der havde ramt autoværnet ved sammenfletningen efter Limfjordstunnelen. Det medførte, at der skete et følgeuheld i tunnelen, hvor et par biler stødte sammen, fortæller vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.
Vagtchefen fortæller, at der ikke er nogen meldinger om tilskadekomne.
Der blev ryddet op i røret ved 16-tiden og køen blev senere på eftermiddagen opløst.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.