Indbrud

Biljagt: Trio tog flugten i køretøj proppet med tyvekoster

Nordjyllands Politi måtte trykke på speederen lørdag aften

Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret kl. 11:12

Blå blink lyste vejen op mellem Tversted og Hirtshals lørdag aften, hvor der også blev trykket godt på gaspedalen.

Nordjyllands Politi fik en anmeldelse om et aktuelt indbrud i et sommerhus i Tversted klokken 21.44 - og da betjentene ankom, spottede de da også nogle, der måske ikke havde helt rent mel i posen:

Et køretøj ville nemlig gerne hurtigt væk fra stedet, og det resulterede i en biljagt.

- Det ender med, at det køretøj, vi eftersætter, ender i et grønt område ved Hirtshals, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Lau Larsen.

Flugtbilen husede tre yngre mænd fra lokalområdet, ligesom den var proppet med tyvekoster - blandt andet designmøbler.

De tre mænd er nu sigtet for indbrud.

- Og for et hav af sigtelser for overtrædelser af færdselsloven, tilføjer vagtchefen.

Trioen blev løsladt søndag formiddag.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden