Inger Støjbergs jernmarker blegner
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Det har været genialt af Danmarksdemokraterne at opponere mod vindmøller og solcelleparker.
Ordet jernmarker er for altid indgået i det danske
vokabularium. Og taktikken lykkedes da også i første omgang.
Danmarksdemokraterne fik hele 123 mandater valgt i adskillige kommuner. Og det blev endda til en
enkelt borgmesterpost i Ringkøbing-Skjern.
Men kun indtil besindige folk derude vestpå ville noget andet. Da den første konstituering bragte Mads
Fuglede fra Danmarksdemokraterne ind i borgmesterkontoret med støtte fra blandt andet Niels Rasmussen (SF), begyndte medlemmer af SF at melde sig ud af partiet.
SF dømte Mads Fuglede ude.
Og så konstituerede de gamle partier sig med en
konservativ borgmester.
Inger Støjberg havde sagt før valget, at det ville blive vanskeligt at opnå en borgmesterstilling for Danmarksdemokraterne.
Det fik hun ret i. Drømmen brast, inden den blev til virkelighed.
Danmarksdemokraternes bagstræberiske planer for at forhindre vindmøller og solcelleparker i Vestjylland er lagt i graven.
Også en anden tung spiller derude på sandmarkerne -Kristendemokraterne - er sat helt udenfor indflydelse i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Mads Fuglede er en kyndig vinkender og var i en periode som folketingsmedlem formand for Folketingets Vin- og Spiritussocietet. Nu kan han passende plante sig en vinmark derude ved siden af jernmarkerne.
Måske kan vinstokkene endda plantes på jernmarkerne. Så er der både strøm og vin.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.