Sundhed

It-nedbrud skabte kø til coronatests

Foto: Henrik Bo

Opdateret 20. maj 2022 kl. 15:09

AALBORG: Et it-nedbrud skabte onsdag formiddag lange køer til coronatests hos Testcenter Danmarks pcr-teststeder. Således også i Aalborg, hvor fotograf Henrik Bo fangede den lange kø, der strakte sig fra AKKC langs med jernbanen op til vejoverføringen, hvor Hasserisgade munder ud i Vesterbro og så tilbage til AKKC.

Folk på stedet anslog, at folk i køen på det tidspunkt måtte vente 45 minutter på at komme til.

Testene blev gennemført trods it-nedbruddet, men personalet i testcentrene måtte skrive folks data ned i hånden for så at taste dem ind i it-systemerne senere.

I et skrifteligt svar til Nordjyske forklarer Lone Kaalund Thiel, kontorchef i IT i Region Nordjylland, at der mellem klokken 10.54 og 11.20 var et udfald i det system, hvor poderne henter rekvisitionerne til de borgere, der har bestilt tid.

Det er en landsdækkende problematik, når der er udfald i systemet.

- Når det sker, så er der en fast procedure for, hvordan man manuelt laver rekvisitionerne. Den procedure tager lidt længere tid og kan naturligvis skabe kødannelse på det enkelte teststed, indtil systemet er oppe at køre igen og forsinkelsen er indhentet, skriver hun.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden