Ja, man kan godt være rød og liberal
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
De sidste 15 år har jeg købt for over to millioner kroner i Afrika. Jeg har købt kunst og kunsthåndværk (keramik, tekstiler og kurve), og jeg ved, at min handel har gjort en forskel.
Den har gjort en økonomisk forskel for fattige mennesker, men den har også bidraget til at fremme sunde værdier, idet de afrikanere, jeg har handlet med, har lært, at de kun kan sælge deres varer, hvis kvaliteten er i orden.
Jeg har i praksis set liberalismen have en positiv effekt. På det individuelle plan er jeg også liberal. Man skal have lov til at male sit hår grønt, hvis man synes, det er smukt, og man skal have frihed til at vælge den seksualitet og religiøsitet, man synes bedst om.
Men jeg er en del af et fællesskab, som jeg værdsætter. Det er godt med gratis uddannelse og med et gratis hospitalsvæsen. Det er godt med kollektiv trafik, som desværre er blevet underprioriteret, mens bilparken bliver ved at vokse. Og vores klima og miljø skal vi værne om.
Vi skal forebygge klima-katastrofer og sikre rent drikkevand. Jeg ønsker så lille forskel på rig og fattig som mulig. Ja, jeg er noget rød.
Når jeg tager kandidattesten, kan jeg dog konstatere, at jeg ikke er den eneste liberale, som også er rød, idet de kandidater, jeg ligger nærmest, alle er radikale.
Der kan naturligvis opstå dilemmaer, hvor man må vælge mellem den individuelle frihed og de sociale hensyn. For eksempel ønsker jeg større indsats mod cigaretrygning og andet sundhedsskadeligt misbrug, jeg vil ikke gøre det til en individuel frihed at ødelægge sit helbred.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.