Regionsrådsvalg

22-årig DF-kandidat ærgrer sig: - Det er sørgeligt

Ærgrer sig over, at Nye Borgerlige har kunnet kuppe debatten på højrefløjen til kun at handle om indvandring og bureaukrati

Jamie Voldby, (DF), håber på en plads i regionsrådet, selvom hans parti står til massiv tilbagegang og - efter hans menng - har et imageproblem i forhold til unge vælgere. Foto: Martél Andersen
Jamie Voldby, (DF), håber på en plads i regionsrådet, selvom hans parti står til massiv tilbagegang og - efter hans menng - har et imageproblem i forhold til unge vælgere. Foto: Martél Andersen

Opdateret 20. maj 2022 kl. 14:20

- Det er sørgeligt.

Jamie Voldby, nummer to på DF's kandidatliste til regionsrådet i Nordjylland, håber stadig på en plads i regionsrådet de næste fire år, selvom valgresultaterne fra hele landet tyder på en ordentlig lammer til partiet. Han mener, det først og fremmest skyldes, at landspolitik smitter for meget af:

- Jeg synes det er rigtig træls, at debatten har handlet om bureaukrati og udlændinge, når det nu i regionen handler om sundhedsvæsenet, siger Jamie Voldby.

Han er med sine 22 år en ganske ukarakteristisk repræsentant for partiet, der ofte associeres med termokaffe og kakkelborde:

- Der er brug for et generationsskifte. Vi har ikke været et særligt ungdommeligt parti, og det er svært for unge at se sig selv. Og regionen er i sig selv noget af det mest usexede rent politisk. Partiet skal helt klart relanceres.

- Jeg stiller selv op med fokus på unge. På psykiatrien og på uddannelse. Vi mangler sosu'er, sygeplejersker og håndværkere, siger Jamie Voldby.

- Nu vil jeg se, hvad tallene fortæller og jeg håber, at jeg kommer ind. Det er derfor, jeg stiller op.

Læs også

Forsiden