Jantelov slår til i dansk politik

Kristian Klarskov
Kristian Klarskov privatfoto

OLIGARK: I denne uge lykkedes det SF’s Carl Valentin at stemple forretningsmand Anders Holch Povlsen som Oligark – ganske imponerende, hvis man kender betydningen af ordet. 

I denne uge lykkedes det SF’s Carl Valentin at stemple forretningsmand Anders Holch Povlsen som Oligark – ganske imponerende, hvis man kender betydningen af ordet. 

Det gjorde Carl Valentin bestemt ikke, hvilket han så tydeligt demonstrerede, da han efterfølgende blev spurgt ind til det. 

Det lykkedes ham også at ændre sin forklaring og fik derefter præciseret, at han brugte ordet, fordi han fandt det forkert og urimeligt, at et andet menneske skulle have så meget, mens en masse andre mennesker har så lidt. 

For det første bliver betegnelsen ikke mere korrekt af den grund – og for det andet, så udstiller det endnu engang, at vi bliver nødt til at have personer ind i Folketinget, der også har været ude i den virkelige verden.

Carl Valentin har en bachelor i samfundsfag og sidefag i retorik – i sidstnævnte er der måske skippet et par forelæsninger eller to. Han er strøget direkte fra sin uddannelse og ind i Folketinget – fair nok, det skal der også være plads til. 

Men havde han haft lidt tid i den virkelige verden inden (eller bare lavet lidt research), ville han kende Holch Povlsens historie – han ville vide, hvordan Bestseller og Heartland bidrager til Danmark og danskerne igennem skatter, donationer, investering etc. Bestseller bidrog i 2021 med 1,3 milliarder til den danske statskasse igennem moms, skatter, told og afgifter. På verdensplan er dette tal 5,6 milliarder. 

Derudover ville Carl Valentin vide, hvordan det er at knokle 80 timer om ugen og samtidig have tusindvis af medarbejders skæbne i sine hænder (i Holch Povlsens tilfælde 17.000 medarbejdere heraf 4000 i Danmark alene). 

Han ville vide, hvordan det er at tage chancen og håbe det går, også når man ikke har en fast løn, solid pensionsordning eller en garanteret gage på samlet set 1,3 millioner over to år efter man ikke er blevet genvalgt til Folketinget. Måske er der en række sygeplejersker, politibetjente, kasseassistenter eller skolelærere, der er fristet til at kalde det urimeligt.

Én ting er dog sikkert – de vil aldrig kalde Carl Valentin for en Oligark.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden