- Jeg har simpelthen for meget mellem ørerne for tiden
Nordjyderne slynger om sig med danske vendinger, og nogle gange er de ikke helt rigtige, og man bliver derfor ufrivillig midtpunkt
Opdateret 16. maj 2022 kl. 14:30
NORDJYLLAND: Det er ikke altid nemt at holde styr på de danske vendinger, og nogle gange får vi dem galt i halsen. Hvilke "smuttere" har du lavet? Det spurgte vi nordjyderne om på NORDJYSKEs Facebook-side, og vi har her taget et lille uddrag derfra, da vi åbenbart er rigtig mange, der lavere "smuttere":
- Livet er ikke lutter dans på lagkage, skriver Anne Dorthe Hansen.
- Det er fis i en kornblomst, skriver Connie Vognbjerg
- Har også hørt, at nogle har svært ved at vælge mellen pest og kolort, fortæller Karin Pedersen.
- Man skal ikke skure hunden med hårbørsten, skriver Ingelise Hansen.
- Vagt i gevær", fortæller Emil Schaumann.
- Overdrivelse gør mester, skriver Emma Christensen.
- Hun kan ikke være den skarpeste ske i skuffen, skriver Henrik Hauerholt.
- Fra Herodes til Pilates, nævner Kitte Nørlev.
- Man skal ikke kaste med sten, når brændt barn lugter ilde, skriver Peter Salling Knudsen.
- Han har ikke opfundet den dybe ske, og man kan ikke både blæse og have rent mel i posen, fortæller Ann Nordenstrand.
- Min søster sagde engang "en langærmet tyveknægt" i stedet for "enarmet tyveknægt"(spillemaskine), fortæller Jette Hedegaard Raun.
- Kommer lige på en struds, jeg bærer den ikke af, skriver Diana Gry Olesen.
- ...eller som min salig svigermor sagde: - Den tid, den sover. Men det er selvfølgelig kun en pelikatesse at nævne det, fortæller Marianne Grann.
- En af mine kolleger sagde: "Jeg har simpelthen for meget mellem ørerne for tiden", fortæller Jette Oue.
- Nogle klassiske fejl (udover nød til, selvskab, vidst, ynglings, nytårsfortsæt, i om personer, nutids r'er): Tage med et gram salt. En stakkels frist. Gotiske knude. Kam til stregen. Glimter ved sit fravær. Husk at have i mente. Har på hjertet. Pga. af. Bailey, Sports-Cola, Gordon Bleu, advocado, Hasselbagte kartofler, pizzaria, skriver Allan Harrig Jensen.
- Nogen har fået det skæve ben ud af sengen, skriver Jóhild Sørensen.
- En klassekammerat sagde: Jehovas vidner går rundt og stempler dørklokker, fortæller Helle Ingerslev Tønnesen.
- Jeg har i mange år stået op før hønsene får sko på, fortæller Linda Betina Hansen.
Del dit sludder med os
Har du også sagt en vending eller to forkert og blevet årsag til at stort grineflip i festen? Så del meget gerne din vending, som du har fået galt i halsen med os på NORDJYSKEs Facebook-side, hvor du også kan se endnu flere spøjse og sjove vendinger, som er blevet misforstået.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.