Begrundelsen var, at Ø ikke rigtig stoler på, at S vil føre en tilstrækkelig rød politik, og at Ø flere gange er blevet snydt på vægten af S. 

Modsat har Ø et historisk godt forhold til SF, og Pelle Dragsted og Ø har meget stor tillid og respekt for Pia Olsen Dyhr. 

Lars Løkke Rasmussen (M) har også på samme måde udtalt stor tillid til Pia Olsen Dyhr, som han mener, at have flere fælles politikområder med end regeringspartnerne S og V. 

Alternativet kunne også forestille sig SF stå i spidsen for landet, og de Radikale kunne man ligeledes forestille sig bakke op om en SF ledet regering. 

SF i spidsen forudsætter selvfølgelig et godt styrket SF, og et SF der er større end S. Dette er et realistisk scenarie begynder meningsmålinger nu at vise.
Ved EP-valget fik SF næsten 2% flere stemmer end S, og ved kommunalvalget i november gik SF voldsomt frem og S meget tilbage. 

Ingen succes

Der er vel heller ingen, der ved deres fulde fem, vil påstå at SVM er en succes. Tværimod vælter trælse sager næsten dagligt ned over regeringen, og partierne i SVM løber pt. skrigende væk i stik modsatte retninger. Der mangler i den grad tillid til regeringen og troværdigheden ligger på et lavpunkt.

Det bliver kun værre. Dag for dag. 

Sagerne vælter ud af knaphullerne f.eks, ift. minksagen, og den reelle vilje til at undersøge alt til bunds er ikke eksisterende. Venstre der slog sig op på, at alt skulle vendes i minksagen, er nu helt bovlamme og klistret til ministertaburetterne. Og S vil slet intet have undersøgt.

S med Mette Frederiksen og Matias Tesfaye i spidsen kørte frontalangreb på SF i den kommunale valgkamp, som Pernille Rosenkrantz skulle effektuere.
SF var et yderliggående venstrefløjs protestparti, som ikke ville tage ansvar for noget som helst.

Den retorik slap S rigtig dårligt fra, og nu har Mette F pludselig fra den ene dag til den anden kastet sig i armene på SF, og der serveres nu god mad til Sisse Marie Velling og Pia Olsen Dyhr i statsministeriet.

Nej, den slags virker helt utroværdigt og beregnende. SF skal igen under åget, som man i S med succes har gjort det før. 

Men tiden er en anden nu, og Socialdemokraterne er slidt og famlende uden retning.

Pia Olsen Dyhr har gennem flere år været den mest populære og troværdige partileder, som alle på Christiansborg kun har godt at sige om.
SF har f.eks, på Københavns rådhus, men også mange andre steder i landet vist, at partiet vil tage ansvar, og partiet nyder stor tillid hos partier over en bred front.

Så…. jeg kan ikke se, hvorfor ikke det skulle være tid til en forandring af ledelsen af landet.
Det tror jeg danskerne vil blive glade for.