Kære ansvarlige: I kan ikke påberåbe jer uvidenhed - der er blevet råbt op om sexisme utallige gange før

Beretninger om seksuel chikane og sexisme fra flere dele af samfundet er piblet frem, og tilbage står de tilsyneladende intetanende ansvarlige

Redaktionschef Kathrine Lykkegaard Jeppesen. Arkivfoto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Redaktionschef Kathrine Lykkegaard Jeppesen. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

"Det er du ikke kvalificeret til, og hvis du bliver valgt ind, er det kun fordi, du er kvinde".

Sådan lød beskeden til Trine Bramsen (S), da hun valgte at stille op som folketingskandidat for Odense Vestkreds. Det er 11 år siden, og i dag er hun som bekendt forsvarsminister. NORDJYSKE beskrev i 2009 de fordomme, som de kvindelige folketingskandidater mødte i deres eget bagland.

Spørgsmålet er så, hvor meget der har ændret sig siden. Debatten om sexisme er i den grad blusset op på ny. Og for lige at begrebs-afstemme, så handler sexisme ikke udelukkende om sjofle bemærkninger, uønsket seksuel opmærksomhed eller ufrivillige berøringer, selv om den slags oplevelser især fylder i den offentlige debat, og som måske mere rigtigt burde kaldes seksuel chikane. Sexisme handler om fordomme eller diskrimination på baggrund af køn.

Beretninger om seksuel chikane og sexisme fra flere dele af samfundet er piblet frem, og tilbage står de tilsyneladende intetanende ansvarlige. Der beklages, mens der iværksættes eksterne undersøgelser, holdes ekstraordinære møder med sexisme på dagsordenen og hentes dyr konsulenthjælp, så omfanget af sexisme kan kortlægges i de pågældende organisationer.

Men måske skulle man bare have hørt efter alle de gange, der tidligere er blevet råbt op.

NORDJYSKEs artikel om fordommene om de kvindelige folketingskandidater er langt fra et enestående eksempel.

I 2004 udkom bogen "Håndtasken, heksen og den blåøjede blondine", der skildrede hvordan kvindelige politikere blev omtalt og behandlet i medierne. Bogens titel refererer til de mange øgenavne, som kvindelige politikere har fået gennem tiden. Tilsvarende øgenavne kunne man sjældent finde om mænd i samme politiske positioner.

I 2005 var det en nyhed i flere landsdækkende medier, at hver ottende sygeplejerske blev udsat for seksuel chikane under udførelsen af arbejdet. Få år senere bragte BT en større artikelserie om, at fagforeningen HK årligt havde 500 sexchikanesager, og på det tidspunkt så de en stigning i antallet af sager.

I 2017 skrev Susan Simonsen bogen "Det underdanige og det magtfulde", hvori hun som tidligere praktikant anklagede Christiansborg-poltikere for at skabe en sexistisk og syg arbejdskultur.

Man kommer nok heller ikke udenom den verdensomspændende #metoo-bevægelse, som da også nåede til Danmark. Selv om bevægelsen måske ikke fik de helt store konsekvenser her i landet, så medførte bølgen blandt andet, at 1100 personer i den danske film- og scenekunst-branche underskrev et manifest, der krævede et opgør med sexisme, krænkelser og overgreb i branchen.

Og der er utallige andre eksempler derude.

Så I ansvarlige kan ikke påberåbe jer uvidenhed. Der er blevet råbt op mange gange før, men dengang var ligestilling et utjekket emne uden den store opbakning til eller stemmer i. Man mente, at debatten blev for skinger, og den blev mødt med et skuldertræk. Det ser ud til, at det endelig er slut med den støvede tilgang til et så alvorligt emne, og gudskelov for det.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.