Leder

Kan du leve med at have slået et uskyldigt menneske ihjel?

Statistisk er du ikke Fætter Højben altid

Vi er en del af et fællesskab, hvor vi skal passe på hinanden. Om ikke andet, så af egoistiske årsager, skriver konceptchef Tom Bue. Foto: Claus Søndberg

Vi er en del af et fællesskab, hvor vi skal passe på hinanden. Om ikke andet, så af egoistiske årsager, skriver konceptchef Tom Bue. Foto: Claus Søndberg

192 kilometer i timen. På en landevej med hastighedsbegrænsning på 80 kilometer i timen. Der skal ikke megen fantasi til at forstille sig, hvad der kan ske, hvis et barn på cykel eller en gående er på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt.

Færdselsafdelingen under Nordjyllands Politi har haft travlt med trafikkontrollerne i denne uge. Resultatet er nedslående, men nok ikke overraskende.

- Der bliver kørt for stærkt. Alt for stærkt. Af de mange fartoverskridelser var der altså også to tilfælde af vanvidsbilisme, som politikommissær Thomas Ottesen fra Nordjyllands Politi siger til Nordjyske.

Det er nemt at komme til at køre lidt for stærkt. Det har vi formentlig alle prøvet – jeg har i hvert fald selv prøvet, at det gik for hurtigt i en presset situation. Heldigvis uden at der skete noget. Men man skal huske, at det altså nærmere er heldet, der redder én, end det er køre- og reaktionsevner.

Der er det med held, at det, på nær hos Fætter Højben, ikke er en konstant størrelse. Statistisk set vil du ikke være heldig i hver eneste situation, du møder på din landevej.

’Hey, jeg kører fantastisk og kan regne ud, hvordan de andre opfører sig’ – ja, hvis altså at de overholder de spilleregler, som du har valgt at se bort fra. Eller hvis solen ikke lige står uheldigt den dag. Eller cyklen slingrer lidt ekstra hos en ny cyklist.

Tilmeld dig Nordjyskes debatnyhedsbrev her

Det store spørgsmål er derfor: vil jeg kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg med for høj fart frarøver en familie et barn? En far? En mor?

Nu kan det jo også være bilisten selv, det går ud over. Er man klar til at tage ansvaret for, at ens nære skal klare sig selv?

Det er spørgsmål, som bør dukke op, når speederfoden bliver for tung. For fart er indiskutabelt farligt og ulykkesskabende.

Vi er en del af et fællesskab, hvor vi skal passe på hinanden. Om ikke andet, så af egoistiske årsager: så passer de andre måske også på os og vores.

Fart er sjovt. Lige indtil det slet ikke er det - og du skal leve med det, resten af dit liv.

Pas på dig selv, dine kære - og alle os andre idioter i trafikken.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden