Da Anden Verdenskrig drev over, var dansk landbrug i mange år Danmarks kronjuvel. En vækst- og eksportfremmer. En kulturel kraft med stærke rødder ind i både andels- og højskolebevægelsen. Langt fra bare en industri. Nærmere en central del af fortællingen om Danmark.

Men med 1960’ernes begyndende industrialisering og 1980’ernes voksende miljøkonflikter forvandlede landbruget i Danmark sig langsomt men sikkert fra en del af løsningen til en del af problemet.

Den udvikling er fortsat frem til i dag. Det synes jeg er ærgerligt. For jeg tror på, at der en vej frem med plads til både rent drikkevand, vild natur, klimaneutralitet og et landbrug, der producerer gode, sunde, grønne fødevare til Danmark og resten af verden.

Drikkevandet skal fredes

Spørgsmålet er ikke om vi vil have landbrug eller natur? Svin eller rent drikkevand? Men hvordan vi skaber et moderne grønt landbrug, der kan levere fødevarer af høj kvalitet og samtidig passe på den jord, natur og det klima, som ingen af os ejer, men som vi alle kun har til låns.

Første skridt må handle om at få beskyttet de basale værdier: Drikkevandet skal fredes og renses de steder, hvor det er nødvendigt. Svineproduktionen skal halveres. Dyrene skal have dobbelt så meget plads. Det er vores radikale bud på, hvordan vi skal gå frem.

Vi er ganske enkelt nødt til at bringe produktionen ned i skala, så vi kan komme de basale dyrevelfærdsproblemer til livs. Sådan puster vi nyt liv i fjordene, sikrer vores børn og børnebørn rent drikkevand og gør op med de kummerlige forhold, dyrene lever under i staldene.

Vi kan så meget i Danmark. Så selvfølgelig kan vi også vise vejen, når det kommer til fremtidens landbrug. Vi gør det selv. Sammen. Så dansk landbrug igen kan blive en del af løsningen.