Katja blev smidt ud hjemmefra som 15-årig og endte i misbrug - ti år efter vandt hun VM

AALBORG: Med egne ord var hun nede at skrabe bunden.

Hun overvejede at tage livet af sig selv som 21-årig, da hendes daværende kæreste igen tyede til vold og sparkede hende i gulvet.

- Han sagde, at jeg ingenting ville have, hvis jeg gik fra ham. At jeg bare ville ryge tilbage i det gamle lort, jeg kom fra, siger Katja Christensen.

- Det var garanteret ikke det, han havde til hensigt, da han fortalte mig det, men det endte med at blive en motivationsfaktor for mig. Jeg skulle vise ham og alle andre, at jeg kunne gå hele vejen, hvis jeg ville det.

Bag Katja står et vitrineskab fyldt med pokaler, medaljer og diplomer, der fortæller deres egen historie om triumfer. Blandt de mange trofæer gemmer sig flere guld- og sølvmedaljer fra EM og VM i disciplinen OCR.

Hvad er OCR?

Den engelske forkortelse OCR står for Obstacle Course Racing.

Oversat direkte til dansk er det forhindringsbaneløb, eller i hverdagssprog: forhindringsløb.

Som ordet antyder handler det altså om et løb med en række forhindringer undervejs.

I dag er forkortelsen OCR internationalt anerkendt og benyttet som titel for sportsgrenen.

Kilde: Nordicrace.dk

Vitrineskabet står i et hus, som hun har sammen med kæresten Simon. For otte måneder siden blev deres liv beriget med datteren, Karla, der nu kravler rundt på gulvet og skiftevis griner og græder over tilstedeværelsen af fremmede mennesker i huset.

Og Katja er ikke i tvivl, når hun skal rangere sine bedrifter.

- Min største titel er titlen som mor. Det var noget, jeg absolut ikke kunne se for mig, da jeg var på mit laveste. Inderst inde har jeg altid haft drømmen om en kernefamilie, men det så bare ikke ud, som om det var en mulighed for mig, fortæller Katja Christensen.

Familieforholdet blev et arbejdsforhold

For at forstå, hvordan en energisk, livsglad kvinde med VM- og EM-titler på CV'et overhovedet kan overveje at tage livet af sig selv, skal vi 16 år tilbage.

Katja Christensen var 14 år gammel og boede med sin mor og stedfar på en gård. Hele hendes barndom var gået med at ride heste, og hun nød det. Faktisk elskede hun konkurrencen i sportsgrenen.

Men som tiden gik, ændrede det sig. Kærligheden til sporten var med årene blevet mindre, og de dårlige oplevelser var blevet flere end de gode.

- Det hele endte med at være på min stedfar og mors præmisser. Det blev meget kæft, trit og retning, og det fik jeg til sidst nok af. Det udviklede sig mere og mere til et arbejdsforhold end et familieforhold, og kærligheden forsvandt, siger Katja Christensen.

Arbejdsforholdet bestod blandt andet i, at hun skulle ride tre heste om dagen samt fodre og muge ud hos hestene hver dag. Det var en klods om benet for hendes sociale liv.

Og da Katja begyndte at vinde pengepræmier, tog stedfaren disse gevinster som afdrag for at have finansieret hestene i første omgang.

Det blev for meget for Katja, og derfor samlede hun alle sine pokaler i en sort sæk og gemte dem væk.

Der manglede en voksen

Det havde altid været moderens store drøm, at Katja skulle blive en dygtig rytter. Derfor tog det hårdt på moren og hendes forhold til datteren, da Katja lagde sadlen på hylden.

Og ondt blev værre for moderen en skæbnesvanger weekend.

Katja var begyndt på efterskole, og den kommende weekend havde hun planlagt, at hun skulle til julefrokost med sin far. Hendes mor havde dog andre planer for Katja, der skulle hjem og hjælpe til i hjemmet.

I vaskeægte teenagestil valgte Katja at trodse sin mor. Det fik hendes mor til at reagere konsekvent og meddele faren, at Katja ikke længere var velkommen i familiens hjem. Med andre ord var hun blevet smidt ud.

- Jeg har hele mit liv været god til at sige min mor imod. Da vi havde haft en del kontroverser, fik hun til sidst bare nok, siger Katja Christensen.

Nogenlunde samtidig var Katja begyndt at feste mere og eksperimentere med forskellige typer af euforiserende stoffer. Den tid og interesse, som hun havde brugt på ridning, havde efterladt et tomrum, som hun nu udfyldte med stoffer.

Den omvæltning kombineret med et liv væk fra familiens hus blev en farlig cocktail for teenageren.

- Man tænker selv, at man er voksen og har styr på det hele. Jeg er opdraget til, at man kan klare alting selv, så det var af den overbevisning, jeg var. I virkeligheden havde jeg nok brug for nogle forældre, der var lidt mere til stede, siger Katja Christensen om sit liv i slutningen af teenage-årene.

- Når man er ung og bor alene, er der ingen, der står og siger, at det er en dårlig idé at feste hver weekend med stoffer. Pludselig bliver stofferne bare en del af hverdagen, og så bliver konsekvenserne for alvor synlige, siger Katja Christensen.

Kig op, Katja

Katjas misbrug begyndte at trække spor ind i hendes hverdag, og da hun var 19, kaldte hendes gymnasie hende til samtale om hendes høje fravær. Efter et møde med skolens psykolog, havde hun kurs mod en misbrugskonsulent hos kommunen.

Her oplevede hun noget, hun aldrig havde prøvet før.

- Det var første gang, jeg blev set i øjnene af en voksen. En voksen, der ikke så ned på mig, men en voksen, der sagde, at jeg var god nok. Han sagde altid, at jeg skulle kigge op, fordi jeg altid sad og kiggede ned i bordet på grund af et meget lavt selvværd, fortæller Katja Christensen.

- Det at blive set og hørt som et menneske og ikke bare noget skravl ude fra gården gjorde underværker for mig, fortæller hun.

Det var også det, der gjorde, at hun lyttede. For konsulentens ord gav mening for Katja, der hurtigt indså, at hendes omgangskreds ikke gjorde noget godt for hende. Tværtimod.

Men ved at lægge stofferne fra sig var hun nu igen efterladt med et tomrum.

Det tomrum vælger hun denne gang at udfylde med fysisk træning. Og som så mange gange før, gør hun det ikke halvt. Hun gør det ekstremt.

- I den periode fik jeg også en ny omgangskreds, og det var virkelig vigtigt. Miljøet omkring en betyder så meget for, hvordan man agerer og reagerer. I den her periode fik jeg også en almindelig kæreste, siger Katja og holder en kort pause.

- Hvis man da kunne kalde ham almindelig.

Med livet og rebet i hver hånd

For den tilsyneladende almindelige kæreste er selvsamme kæreste, som sparkede Katja i gulvet, da hun var allerlængst nede.

Selvom hun på det tidspunkt havde oplevet lidt af hvert, ramte hun først bunden, da hun på vej hjem efter en bytur blev overfaldet af en fremmed mand. Et overfald, hun takket være sin fysiske træning slap fysisk godt fra. Men psykisk blev hun traumatiseret.

- I min hverdag lod jeg, som om intet var hændt og tog på arbejde som normalt. Men når jeg kom hjem, sad jeg og græd i flere timer. Ved siden af stod en kæreste, som ikke kunne forstå mig eller sætte sig ind i min situation. Jeg gik fra at være en glad pige til at være deprimeret. Jeg sad bare og gloede derhjemme, siger Katja Christensen.

Forholdet til den daværende kæreste gjorde efterhånden mere skade end gavn. Men Katja følte sig alene med sin situation og sine tanker, og gennem fysisk og psykisk vold overbeviste kæresten Katja om, at hun var nødt til at blive sammen med ham.

Det virkede for ham. Lige indtil Katja på et tidspunkt overvejede at tage livet af sig selv.

- Det er vendepunktet for mig, da jeg står med rebet i den ene hånd og livet i den anden. Jeg ville slippe for mine problemer og tankerne, men det ville også være den nemme vej ud, siger Katja Christensen.

Måske var det konkurrencegenet, der slog til igen. For Katja havde i hvert fald ikke tænkt sig at tabe kampen om sit liv.

Tomrummet bliver til guld

Derfor valgte hun at slå op med sin daværende kæreste, selvom han havde forsikret hende om, at det ville efterlade hende med ingenting.

Katja var meget alene, men hun fortsatte den fysiske træning. Overfaldet på vej hjem fra byen havde givet hende vished om, at det var vigtigt at have fysikken på plads til at kunne slå fra sig.

Og nu kunne hun måske gøre nytte af den fysiske træning til noget mindre alvorligt.

For Katja faldt over et arrangement i obstacle course racing. Katja tilmeldte sig løbet for elite udøvere. Uden at kende nogen og uden erfaring med disciplinen.

Alligevel ender hun med at løbe med sejren. Hun viser sig at have en vis form for naturtalent for sportsgrenen.

- Den følelse, som man oplever, når man overkommer de her fysiske udfordringer, som synes umulige; den er priceless. Den ville jeg ønske, at alle kunne føle, siger Katja Christensen.

Sejren i konkurrencen fik hende til at drømme om den næste konkurrence, hun kunne deltage i. Og fandtes der større, internationale konkurrencer, hun kunne deltage i?

Vi kan mere, end vi tror

Det gjorde der - og hun vandt både til EM og VM i 2019.

I dag har Katja i mere end otte år udfyldt sit tomrum med interessen for fysisk træning og disciplinen OCR.

Den nye livsstil har medført nye bekendtskaber og venner, og det er også her, hun har mødt sin kæreste Simon.

Katja har igen et godt forhold til sin mor, som ofte hjælper til med stort og småt i Katjas liv.

Og hun er ikke et sekund i tvivl om, at hendes forældre ville have trådt til, hvis hun havde rakt ud efter hjælp, dengang hun ramte bunden. Men alligevel gjorde hun det ikke.

Nu håber hun, at andre ikke vil begå samme fejl.

- Uanset hvor langt ned du kommer, så kan du rejse dig igen, specielt hvis du får en hjælpende hånd. Jeg håber, at andre er bedre til at række ud, og at familie og venner reagerer, hvis de begynder at se tendenser til, at folk har et problem eller udvikler sig negativt, siger Katja Christensen, der føler sig heldig over, at gymnasiet og systemet i sin tid rakte ud efter hende.

Og selvom hendes liv har budt på flere nedture, så har EM- og VM-guldvinderen et princip om ikke at fortryde noget.

Men med hendes historie og kamp for at nå toppen af podierne håber hun at inspirere andre til at udfordre sig selv og deres situation.

- Vi kan meget mere, end vi tror, siger Katja Christensen.