Astronomi

Vilde fænomener på nattehimlen

God chance for at se nordlys men snart også noget endnu mere usædvanligt

Nordlys i Aalborg fra Mølleparken omkring midnat. Aalborg 11. May. 2024.
Nordlys i Aalborg fra Mølleparken omkring midnat. Aalborg 11. May. 2024. Foto: Henrik Bo

Opdateret 04. oktober 2024 kl. 15:22

Fredag aften og natten til lørdag er der atter gode chancer for at se nordlys på nattehimlen.

Det har mange nordjyder allerede været så heldige at opleve nogle gange i år. Men med ekstra megen held er der om en god uges tid også chance for at opleve noget endnu mere unikt.

En spektakulær komet kan nemlig være på vej. Mere om den senere.

Først nordlyset, som der er mulighed for at se ved at vende blikket mod nord, der skulle blive stort set skyfri.

Et kraftigt soludbrud i mandags vil skabe de dansende farver på nattehimlen - sandsynligvis mest natten til lørdag.

Det kan blive en farverig opvarmning til aftenen 12. oktober, hvis du skal rette blikket mod vest.

Hvis vejret tillader det, er der nemlig en chance for at se det, der er blevet kaldt "århundredets komet". Den har fået det knap så mundrette navn C/2023 A3, og den skulle blive mere lysstærk end kometen Neowise, der kunne ses med det blotte øje i sommeren 2020. Det skriver dr.dk.

Ud over vejret er der dog også en anden krølle på historien:

- Kometen er på vej rundt om Solen, og den kan endnu nå at gå i stykker undervejs, inden vi kan se den her. Den kan også ende som århundredets komet, siger astronom Ole J. Knudsen, Aarhus Space Center, til DR.

Hvis sol og måne - og komet - står rigtigt, vil det faktisk være muligt at se kometen i omkring en uge.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden