Klimaaktivist: Vi skal ikke være bange - vi skal tage ansvar

DEBAT:Dette års valg spås til at handle primært om danskernes sikkerhed. I 2019 havde vi det første klimavalg, og selvom energikrisen fylder, bør vi huske, at klimakrisen er mere relevant end nogensinde.

Jeg håber ikke, at fokusset på danskernes sikkerhed kommer til at afskrække os fra at tage ansvar for vores del af verdens udledning. Jeg håber ikke, at vores behov for tryghedsfølelse lige nu kommer på bekostningen af verdens, og specielt det globale syds, sikkerhed både nu og i fremtiden.

Klimakrisen er besværlig, men det er en udfordring, vi kan og skal turde magte, særligt op til valget. Ja, det ville være en løgn at sige, at reduktionen af CO2 kommer til at være helt uproblematisk for samfundet, men det er samtidig naivt at påstå, at nogen reel forandring kan ske helt smertefrit.

Det betyder ikke, at en grøn omstilling ikke kan have fordele, det tror jeg bestemt, men det bliver på nogle parametre, hvor vi generelt ikke er vant til forbedringer.

For eksempel kan der uden tvivl komme psykiske forbedringer hos danskerne, hvis vi sætter tempoet ned i vores højhastighedssamfund, og vi vil kunne se vores natur udfolde sig - en natur som i dag rangerer lavest blandt alle EU-lande.

De førnævnte eksempler er aspekter af den bæredygtighedskrise, vi er i, hvor løsninger ikke har været eftersøgt, fordi det ikke blev set i overensstemmelse med økonomisk vækst. Den grønne omstilling er besværlig, særligt for økonomien i transitionsperioden, men det betyder ikke, at folk der lever i økonomisk usikkerhed, skal få det værre, for centralt for den grønne omstilling er klima retfærdighed.

Det burde være dem, der udleder mest, der bør betale, men i dag får f.eks. Aalborg Portland, den største udleder i Danmark, rabat på CO2-afgifter, mens mindre virksomheder skal betale fuld pris.

Det er et spørgsmål om ansvar. Politikerne skal tage ansvar for den grønne fremtid, som folket har vist, at det gerne vil have, men som politikkerne desværre i dag er for bange til at handle på. I frygt for at lave upopulære beslutninger hos deres vælgere og ikke mindst de danske virksomheder.

Det er et kompromis med demokratiet, at vores politikere ikke tør gøre, hvad der kræves, men som der tydeligt blev vist under valget i 2019, at danskerne er klar til.

Det er der, vi skal tage ansvar. Vi skal vise særligt nu, men også efter valget, at vi tør tænke nyt, fordi vi i Danmark gerne vil tage ansvar for os selv, og tage den del af det ansvar, vi har for resten af verden.

Det gælder specielt med hensyn til vores ansvar overfor det globale syd, hvoraf fuld betaling af den aftalte klimabistand er helt central. Vi er et velfungerende land, et stabilt land, som trods stigende elpriser, altså har et overskud, så hvorfor skulle det ikke komme til udtryk i vores klimapolitik?

Hvis vi gerne vil bekæmpe klimaforandringerne, går det ikke at stemme på partier, der pynter med grønt på deres dagsorden. Vi skal forstærke de partier, som vil den grønne omstilling og ikke mindst, når valget er ovre, skal vi fortsætte med at lade vores stemme blive hørt, og kræve at politikerne holder, hvad de lover.

Mette Frederiksen siger, at det her bliver et tryghedsvalg, men jeg håber ikke, at det skal ses som en anledning til at mindske de grønne ambitioner. Hvis det bliver tilfældet, er det først der, jeg personligt bliver bange, for vi ved, at disse år er kritiske, hvis vi vil undgå de mest fatale konsekvenser af klimakrisen.

Derfor har vi ikke råd til at miste flere år uden klimahandling, og derfor er dette folketingsvalg så altafgørende.