Knivstikkeri på motorvej efter skænderi
Gerningsmanden stak efterfølgende af i bil, men blev senere anholdt
Opdateret 21. september 2021 kl. 15:03
Opdateret 11.10 med info om afspærring af motorvej
Et skænderi på motorvej E45 i sydgående retning førte kort før klokken 5.07 til, at en 27-årig mand blev stukket med kniv i den ene arm og ved skulderen.
Det fortæller vagtchef Karsten Højrup fra Nordjyllands Politi.
To biler standsede på motorvejen, hvorefter et skænderi opstod. I forbindelse med det skænderi blev en mand stukket med kniv, hvorefter gerningsmanden stak af i bil sammen med en anden mand.
De blev dog kort efter anholdt på samme motorvej ved Hobro.
Det vides endnu ikke, hvorfor de to biler standsede på motorvejen.
Manden, der blev stukket, er indbragt til behandling på Aalborg Universitetshospital - han er uden for livsfare. Han var i bilen med nogle venner, da stikkeriet skete.
Motorvej E45 blev afspærret fra 11.45 til 12.45 i sydgående retning mellem afkørslen ved Svenstrup og Støvring Nord i sydgående retning. Det skete, fordi politiet skulle fastslå, hvor knivstikkeriet skete.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.