Kødfri dage eller ej: Det er ikke et ministeransvar

Igen og igen vendes temperaturstigninger og deres drastiske konsekvenser, mulige begrænsninger i udledningen af kuldioxid med alt fra overgang til elbiler til udskiftning af gamle oliefyr, mere vedvarende energi, økologi og bekæmpelse af forurening med plastaffald. Debatten kører med alvorstunge ansigtsudtryk og advarsler om, at vi står ved kanten, hvis vi skal nå at rette på tingenes tilstand. Ind i mellem bliver meningsudvekslingen skinger, og der tales om ”klimatosser”, hvis det da ikke er veganere, der går til angreb på vores måde at holde husdyr for blot at sætte tænderne i dem.

Senest har regeringen spillet ud med et forslag om at begrænse forbruget af kød i køkkenerne og kantinerne på de offentlige arbejdspladser. Helt konkret lyder forslaget, at der skal indføres to ugentlige kødfri dage - det skal ske i forbindelse med en overordnet grønnere strategi med fokus på transport og økologi, og hvor der både skal spares penge men ikke mindst CO2.

Det er positivt, at regeringen tænker grønt og lægger op til en mere miljø- og klimarigtig tilgang, hvor det kan lade sig gøre på de offentlige arbejdspladser. Det er et godt signal at sende, at miljøbevidstheden er nødvendig, og at der hele tiden skal tænkes i nye måder at håndtere udfordringen omkring klimakrisen på.

Med den slags planer er der dog ofte en hårfin balance at holde i forhold til, hvor langt detailstyringen fra centralt hold skal række - eksempelvis med hensyn til de kødløse dage. Det er jo fint at påvirke retningen, men er det regeringens opgave at styre antallet af dage, hvor bøffer, kyllingelår eller andet kød må være på menuen eller ej?

Nej, som det fremgår af den ophedede diskussion, som netop den del af udspillet har ført med sig på ikke mindst de sociale medier, er det et skridt eller to for langt at gå ned i materien fra regeringens side.

Lad nu medarbejdere og ledelse på de enkelte arbejdspladser finde ud af, hvordan de ønsker, at maden i kantinen skal være. Det er en helt naturlig snak, og mon ikke ansvarligheden rækker til, at der skal være noget for enhver smag, så der både er plads til dem, der gerne vil have et stykke kød til frokost, og dem, der foretrækker den grønne udgave. Det er ikke et ministeransvar.

Heldigvis tyder det på, at den sunde fornuft allerede er til stede ude i virkeligheden. Som beskrevet i NORDJYSKE Stiftstidende og på nordjyske.dk er mange offentlige arbejdspladser godt på vej i forhold til det grønne og til økologien på madfronten. Ansvarligheden hersker derude - lad den bare gøre det uden indblanding fra Christiansborg.