Kolde bajere og tæv under vand: Jeg bliver ved, til min krop ikke kan mere

Undervandsrugbyholdet fra Arden leverer landsholdsspillere: Det er voldsomt og stærkt vanedannende - se video med de seje fyre

Efter 18 års pause er danskere igen kommet på vinderpodiet i undervandsrugby - men i Arden er det ikke medaljerne, der trækker. Foto: Lars Pauli

Efter 18 års pause er danskere igen kommet på vinderpodiet i undervandsrugby - men i Arden er det ikke medaljerne, der trækker. Foto: Lars Pauli

ARDEN:Musklerne spiller spændte under den våde hud, når de som store sæler bryder den stille overflade og ruller op på bassinkanten, hostende og spruttende efter luft. Først når en spiller er helt oppe, kan den næste kaste sig ned i tumulten, der fra oven ligner et møde mellem store havdyr, der slås om samme bytte. Der er kraft i det, når mændene rammer vandet, derefter er der helt stille. Til bolden er kastet i målet på bundet af bassinet, og 12 hoveder iført badehætter popper op.

Artiklen fortsætter efter billederne

Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli

Kloren kildrer i næsen. Udenfor svømmehallens vinduer er Arden sort. Det er søndag aften, de unge spillere, der er flyttet fra byen, har været hjemme hos deres forældre og spise søndagsmiddag, før de samles her. Der er også spillere fra oplandet omkring Arden og Aalborg. Og så kommer der spillere fra klubben i Aarhus. De to hold har indgået et træningsfællesskab, og sammen danner de det hold, der hvert år kæmper for at blive danmarksmestre.

Denne aften spiller de imod hinanden, men uden for bassinet hedder den egentlige kamp jyderne imod Københavnerne. Til daglig tikker der beskeder ind på de to holds fælles gruppechat, hvor de deler billeder af tidligere sejre over københavnerne - storskryderne. De har endnu ikke besejret dem til DM finalen, men håbet lever.

Men når der skal samles et landshold, står alle klubber i landet sammen. Sidste år løb herreholdet i undervandsrugby med guld til Nordisk Mesterskabet og med sølv til EM i 2017.

Det lå på ingen måde i kortene, at holdet i Arden skulle fostre spillere dertil, da de startede i 2005.

- En meget stor del af holdet er sauna og vinterbadning, og det involverer typisk også alkohol, fortæller Mads Jakobsen på 26 år, der har været med alle årene. Han mindes med et grin dengang, der gik ild i en spiller, der smurt ind i sambuca kom til at læne sig op af et stearinlys og måtte rulle sig i sne for at slukke den. Men spillerne passer på hinanden. Der ligger mange timer med snak i saunaen bag dem, og de er i høj grad en vennegruppe, når de mødes.

- En stor del af spillerne er på mine forældres alder, men man opdager jo, at der i virkeligheden ikke er så stor forskel på os, siger Jacob Nedergaard, der også har været med fra start og har stor ansvarsfølelse for sine gutter i Arden.

- Vi går rigtig meget op i at forbedre os selv, der hvor vi hver især kan, og vi har rykket os meget de seneste år. Vi har fire spillere, der er på U21 landsholdet og netop har vundet sølv til Nordisk Mesterskab for U21, op til det havde vi ekstra fokus på dem. Andre gange er fokus på de nye spillere, der kommer til klubben, andre gange på landsholdsspillerne. Alt, hvad vi hver især lærer undervejs, tager vi med tilbage til de andre.

Mads Jakobsen er en af trænerne på holdet. Hans største internationale præstation er EM sølv i 2017 med landsholdet. Foto: Lars Pauli

Mads Jakobsen er en af trænerne på holdet. Hans største internationale præstation er EM sølv i 2017 med landsholdet. Foto: Lars Pauli

Jens Ole Bahr, 67 år (tv) var med til at lave de fælles europæiske regler for undervandsrugby i 1974. Han var med, da det første EM i undervandsrugby blev afviklet i 1978 og det første VM i 1980. Han spiller til daglig i Aarhus klubben. - Jeg er nået den alder, hvor det bare er sjovt at være med, siger han. Foto Lars Pauli

Jens Ole Bahr, 67 år (tv) var med til at lave de fælles europæiske regler for undervandsrugby i 1974. Han var med, da det første EM i undervandsrugby blev afviklet i 1978 og det første VM i 1980. Han spiller til daglig i Aarhus klubben. - Jeg er nået den alder, hvor det bare er sjovt at være med, siger han. Foto Lars Pauli

Kim Tonsberg fra klubben i Aarhus og Michael Madsen fra IF Jarl Arden i karambolage under vandet. Den gule bold, som kan ses midt i billedet, vejer 3 kilo over vand og synker derfor til bunden. Foto: Lars Pauli

Kim Tonsberg fra klubben i Aarhus og Michael Madsen fra IF Jarl Arden i karambolage under vandet. Den gule bold, som kan ses midt i billedet, vejer 3 kilo over vand og synker derfor til bunden. Foto: Lars Pauli

Nogle spillere har svømmebriller med styrke. Der går en historie om en mand fra Vadum, hvis glas skulle skiftes regelmæssigt, fordi hans syn konstant blev dårligere, men han fortsatte med at spille undervandsrugby, og nogle klubber har spillere op til 70 år. Foto: Lars Pauli

Nogle spillere har svømmebriller med styrke. Der går en historie om en mand fra Vadum, hvis glas skulle skiftes regelmæssigt, fordi hans syn konstant blev dårligere, men han fortsatte med at spille undervandsrugby, og nogle klubber har spillere op til 70 år. Foto: Lars Pauli

Den seje ting i hverdagen

- Hold øje med målet, det står altså ofte frit. Og hold hurtigheden, råber Andreas Wielandt på 24, aftenens træner i hvide Speedos og dykkermaske, der trykker hans ansigt sammen. Også han har været med fra start.

En af spillerne har fået et spark over næsen, hvorfra blodet løber. Så han må ligge på ryggen på fliserne, imens han lytter.

- I er nødt til at hjælpe ham, der erobrer bolden, I er syv mand fra hvert hold i vandet, det kan ikke passe, at ingen hjælper til. Og bevæg jer rundt hele tiden, det hindrer modstanderne i at dække jer op, råber Andreas Wielandt, før de igen hopper i.

Nøglen til sporten handler i høj grad om overblik. Det er svært at se oppefra, hvad der foregår, så spillerne går som ænder langs bredden med de store svømmefødder, imens de spejder ned i vandet. En spiller ruller op på bredden og råber "angriber", hvorefter hans afløser springer på hovedet i. Det gentager sig igen og igen under kampen. Den trætte hvalros, der har reddet sig i land, har svært ved at gå lige, han har trukket den 30 sekunder for længe i vandet, og vakler hen på en plasticstol, for at få pusten igen.

Jacob Nedergaard, 26 år, er bygningskonstruktør og bor i Aalborg. han har spillet undervandsrugby, siden han var 14 år. I år var han med til sit første VM med landsholdet. Fotos: Lars Pauli

Jacob Nedergaard, 26 år, er bygningskonstruktør og bor i Aalborg. han har spillet undervandsrugby, siden han var 14 år. I år var han med til sit første VM med landsholdet. Fotos: Lars Pauli

Spillet fungerer som rugby. Man må kun tackle personen med bolden, og en organisme af flere kroppe kaster sig over den samme mand, når han nærmer sig målet. Selv om meget foregår i en vis slowmotion, er det nemt at komme til skade i taklingerne, og flere af spillerne har jævnligt ledbåndsskader og forstuvninger fra sammenstød. Der er dog ingen, der bærer nag efterfølgende.

Selvom spillerne har vidt forskellige aldre, den yngste er 16 år, den ældste 62, og de kommer med vidt forskellige baggrunde og størrelser, er der træk, der går igen, konstaterer, Mads Jakobsen, da vi taler inden det går løs.

Han bemærkede det første gang i 2014, da han sammen med Andreas Wielandt og Jacob Nedergaard besluttede sig at lave et juniorhold for at have et sted at rekruttere nye spillere fra.

- Der kom en masse hype omkring det. Det blev stedet, hvor de børn, der ikke var gode til håndbold og fodbold eller de fødte konkurrencesvømmere, fandt hen. For rigtig mange børn har det været deres seje ting i hverdagen, fortæller Mads Jakobsen, der er ærgerlig over, at juniorholdet ebbede ud, da han, Andreas og Jacob forlod byen.

I dag genkender han dog flere af de samme træk hos de ældre spillere - en manglende interesse i traditionel holdsport.

En af dem er Jan Lauridsen på 47 år fra Brøndbjerg.

- Fodbold og de der traditionelle sportsgrene har aldrig sagt mig noget. Men jeg kan godt lide, at man presser sig selv her, og kontakten i det efterfølgende i saunaen - eller til vinterbadning - det er skidehyggeligt.

Mål af Frisko-spande

Mads Jakobsen, Jacob Nedergaard og Andreas Wielandt har kendt hinanden siden børnehavetiden i Arden. De startede med at gå til konkurrencesvømning i den selvsamme hal.

Det var den daværende halchef Claus Jacobsen, der havde hørt om undervandsrugby, og i 2005 forslog han at tage den op. Det var ikke noget, han ville investere for meget i til at starte med, så han købte en bold til 30 kroner og fyldte den med saltvand og brugte skraldespandene med Frisko-logoer til mål ved at sænke dem til bunden med blybælter.

Halinspektøren stablede det på benene, sammen med Mads Jakobsens far, som havde spillet undervandsrugby i Nakskov som barn. Sammen med lokale soldater og deres venner samt tidligere svømmere var der nok til et hold, og de gik i gang med sporten, så godt de kunne.

Da Mads Jakobsen sammen med vennerne som 16-årige hørte om, at der var U21 landsholdstræning i undervandsrugby i København, fik de lov til at træne med der.

- Vi var med i København omkring fem gange om året hen over en weekend og tog alt det, vi lærte, med tilbage, fortæller Mads Jakobsen, der i dag bor i Aalborg og arbejder som speditør.

Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli

Som holdet blev sammenspillet, udfoldede kontakterne til det øvrige miljø sig yderligere.

Det blev Andreas Wielandt, der knyttede kontakten til Aarhus, da han startede på efterskole i Rønde og opdagede et undervandsrugbyhold i Aarhus. Han fik lov til at spille med og introducerede sine venner for dem. Da Aarhus-holdet havde for mange afbud til at kunne stille med et hold til DM i 2012, spurgte de vennetrioen. De introducerede derefter de aarhusianske spillere for holdet i Arden, og nu træner de sammen jævnligt.

- I dag vil jeg sige, at sammenholdet i virkeligheden går på tværs af klubber. Det er lidt en nichesport, der tiltrækker nogle særlige mennesker, og man lærer hinanden godt at kende på tværs af landet, siger Jacob Nedergaard.

Artiklen fortsætter efter billederne

Victor Doré Hansen, 18 år: - Jeg svømmede konkurrencesvøming i folkeskolen, det blev kedeligt. Det er fedt at kunne bruge sin svømning til mere end bare at svømme baner. Kombineret med adrenalinkicket. Men fællesskabet er størstedelen i det. Vi træner sammen og presser os selv sammen, vi går virkelig til den imod hinanden. Bagefter går vi i sauna og griner af hinanden og med hinanden. Foto: Lars Pauli

Victor Doré Hansen, 18 år: - Jeg svømmede konkurrencesvøming i folkeskolen, det blev kedeligt. Det er fedt at kunne bruge sin svømning til mere end bare at svømme baner. Kombineret med adrenalinkicket. Men fællesskabet er størstedelen i det. Vi træner sammen og presser os selv sammen, vi går virkelig til den imod hinanden. Bagefter går vi i sauna og griner af hinanden og med hinanden. Foto: Lars Pauli

Jan Lauridsen, 47 år. Foto: Lars Pauli

Jan Lauridsen, 47 år. Foto: Lars Pauli

Der er ikke længere et juniorhold i Arden. De bedste fra juniorholdet er efterhånden optaget på seniorholdet. Foto: Lars Pauli

Der er ikke længere et juniorhold i Arden. De bedste fra juniorholdet er efterhånden optaget på seniorholdet. Foto: Lars Pauli

Bliver ved til kroppen segner

I foråret stillede spillere i undervandsrugby fra hele landet et landshold til VM, Jacob Nedergaard var en af dem, der var med, da de vendte hjem med en fjerdeplads.

- Det har været en naturlig overgang, vi har haft spillere med på konkurrenceplan siden 2016, først på U21 holdet og senere på landsholdet, så det har været en nem overgang, siger Jacob Nedergaard.

I dagligdagen er det dog ikke udsigten til medaljer, der tæller. Han træner i Arden hver søndag og tirsdag, og han har ikke svært ved at komme afsted.

- Holdet i sig selv betyder enormt meget for mig. Når jeg har haft skader gennem tiden og ikke har kunnet spille, så har jeg virkelig savnet det. Det giver en ro at få brugt min energi, og hverdagen er bedre, når jeg har set drengene. Jeg håber, at jeg spiller lige så længe, som de ældre. Undervandsrugby stopper først, når kroppen ikke kan mere.

Regler for undervandsrugby

Et undervandsrugby hold består af 12 spillere. Seks spillere i vandet og seks på udskiftningsbænken. I vandet er der to målmænd, to forsvarsspillere (backs) og to angrebsspillere (højrewing og midtermand). Bolden er på størrelse med en håndbold og fyldt med saltvand, så den synker. Målet står på bunden og har form som en spand.

Træning og kamp foregår i den dybe ende af svømmehallen på 3,5 til 5 meters dybde, og der spilles på tværs af bassinet. En kamp spilles af to halvlege, hver á 15 minutters effektiv spilletid, med en pause på fem minutter imellem.

Man må gerne holde fast i den, der har bolden, men man må ikke bide, slå, kradse, hive badebukserne af hinanden, bøje imod led, kvæle, holde i målet og sparke alt for hårdt.

Hvis man gør noget som er ulovligt, er der enten straffe eller fribold.

Kilde: www.uvr.dk

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.