Akutkørsel til sygehus i ældre dieselbil kan blive dyrt
Loven om miljøzoner efterlader ikke nogen mulighed for at køre ind i zonen i en gammel dieselbil, hvis det drejer som kørsel til akut behandling på et hospital
Opdateret kl. 06:36
Søndag 1. oktober træder reglerne for miljøzonerne i Aalborg - og de øvrige tre af Danmarks fire største byer - i kraft. Det betyder, at dieselbiler uden et godkendt og registreret partikelfilter ikke må køre ind i centrum af byerne. Gør man det alligevel, så koster det en bøde på 1500 kroner.
I Aalborg efterlader det et lidt akut problem: Sygehus Nord ligger inde i miljøzonen, og sygehuset har akutfunktioner på børne- og fødeafdelingerne. Så står man med et akut sygt barn, eller skal man køre en fødende kvinde til hospitalet, så risikerer man altså en bøde på 1500 kroner, hvis man tager sin dieselbil uden partikelfilter.
Lovgivningen om miljøzonerne har ellers indarbejdet nogle muligheder for at søge om en undtagelse til at køre i zonerne med en ældre dieselbil, og en af mulighederne er planlagt behandling eller undersøgelse hos en speciallæge eller på et hospital, der ligger inde i en zone. Men kørsel i forbindelse med akut sygdom - eller fødsler, der dårligt kan kaldes sygdom som sådan - er det altså ikke muligt at søge en undtagelse for.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.