Kristendom

Konfirmationer udskydes til efter pinse: Opfordres til at blive hjemme fra begravelser

Biskopper enige om nye regler

Regeringen har givet lov til, at der må være flere end 10 personer til begravelsen, men biskopperne opfordrer til, at man bliver hjemme. Arkivfoto af Gettrup Kirke: Klaus Madsen
Regeringen har givet lov til, at der må være flere end 10 personer til begravelsen, men biskopperne opfordrer til, at man bliver hjemme. Arkivfoto af Gettrup Kirke: Klaus Madsen

Opdateret kl. 12:44

Biskopperne udskyder onsdag alle konfirmationer til foreløbigt efter pinse sidst i maj. De nye datoer fastsættes lokalt så hurtigt som muligt.

Desuden opfordrer de i et fælles dokument i dag, 18. marts, til at komme så få så muligt til begravelser og bisættelser.

Biskopperne beder også de pårørende om tydeligt at skrive i dødsannoncer, at kun inviterede deltagere kan være sikre på at få adgang til kirkerummet i forbindelse med en begravelse eller bisættelse.

Det sker for at hindre, at for mange kommer ind i kirken.

Regeringen har givet lov til, at der må være flere end 10 personer til begravelsen, men der må højst være en person pr. fire kvadratmeter gulvareal i kirkens skib, og man skal kunne holde afstand.

Menighedsrådet skal derfor sætte opslag på kirkedøren med det maksimale antal deltagere.

Kirketjener/graver og præst skal begge stå ved døren og sammen sørge for, at kun det fastlagte antal deltagere får adgang til kirken.

Der skal desuden så vidt muligt være vand og sæbe eller håndsprit tilgængeligt ved kirken.

Dåb og vielser udskydes også, men nøddåb og nødvielser kan stadig foretages i private hjem.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden