Kontrol er helt i orden - men hvorfor lade det køre af sporet?

Måske er det snarere selve kontrollen og ikke mindst kontrollørerne, der trænger til et nærmere eftersyn, skriver dagens lederskribent

LEDER:Når indehaveren af en ostebutik og de første 20 af hendes kunder føler sig hundset rundt med og talt grimt til af en fødevarekontrollant...

Og når en fritidskvægavler må opgive, slagte sine køer og sælge sin gård efter at have haft besøg af lidt for mange og lidt for emsige kontrollanter...

Så er der jo ikke nødvendigvis noget galt med butiksindehaveren, kunderne eller kvægavleren.

Måske er det snarere selve kontrollen og ikke mindst kontrollørerne, der trænger til et nærmere eftersyn.

For at gøre den føromtalte ostebutik færdig (i hvert fald i denne omgang): Set udefra forekommer det ikke uden videre uproblematisk, at man anonymt kan klage over eksempelvis hygiejnen i en lokal forretning.

Forhåbentlig kender i det mindste fødevarekontrollen meget nøjagtigt identiteten på den, der klager - ellers kan anonyme anmeldelser jo lynhurtigt bruges af de samme klagere igen og igen til at chikanere en forretningsdrivende. Eller udnyttes af konkurrenter til at få en forretningsindehaver til at opgive. 

Og i øvrigt: Hvem kontrollerer kontrollanterne? Rigtigt gættet, det gør kontrollanterne selv. Og det koster penge at klage over dem.

Lige nøjagtigt her må landets måske mest udskældte folkefærd, parkeringsvagterne, trods alt siges at have fundet den logiske løsning: At lade en uafhængig instans tage sig af klager. For hvem vil ikke ellers være fristet til at give sig selv ret - hver eneste gang?

Senest har Nordjyske omtalt en fritidskvægavler, Flemming Mortensen fra Vegger, der må siges at have mødt så rigeligt med kontrollanter med et åbenbart noget firkantet syn på virkeligheden.

- Jeg gad simpelthen ikke mere. Den der evige mistænkeliggørelse og kamp mod myndighederne hver eneste gang. De ved for lidt om området. Det er en håbløs kamp, lyder det fra Flemming Mortensen, som blandt mange andre tåbeligheder er løbet sur i noget så banalt som måden at tælle dyr op på. 

For eksempel er han blevet "taget i" at have for mange dyr gående - fordi nogle af dem stod lige over for at skulle slagtes. Andre gange har han ikke fået at vide, at dyrene i det hele taget skulle tælles op - for så havde han vist kontrollanten de sidste på gården. Det er vel sådan set bare at spørge i situationen i stedet for at nøjes med at slå til med en påtale og en bøde bagefter.

Det mest skræmmende er dog, at de mange skemaer om bygge- og landzonetilladelse tilsyneladende har været så vanskelige at udfylde, at Flemming Mortensen af kommunen har fået det højst besynderlige råd at bede en arkitekt om at stå for arbejdet.

Man skal nu engang ikke opbygge et system, som er så indviklet og svært at gennemskue, at såkaldt ganske almindelige mennesker lynhurtigt farer vild i det. For så kan det næsten kun efterlade det indtryk, at det må være selve meningen med systemet - at man netop skal opgive og ende med at føle sig snydt. 

Kontrol i sig selv er på ingen måde af det onde. Det tjener et formål. Men det skal altid forvaltes med uhyre stor omtanke. Og med respekt for, at man som kontrollant holder andres levebrød - i nogle tilfælde måske endda et livsværk - i hænderne. For kontrol er jo heller ikke bare en pengemaskine.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.