Ildebrand

Kraftig brand i dobbelthus - fare for nedstyrtning

Brandmænd fra flere stationer er rykket ud til kraftig brand i hus

Foto: Jan Pedersen

Opdateret 06. april 2025 kl. 20:05

Opdateret klokken 22:30 med kommentar fra indsatsleder.

Lørdag aften kom der meldinger om en kraftig brand i et hus på Bradstedvej ved Suldrup.

Det oplyser Nordjyllands Beredskab.

Der er tale om et dobbelthus med to huse, der har delt en mur.

Klokken lidt over 22 oplyste indsatsleder fra Nordjyllands Beredskab, Caspar Weisberg, at man havde styr på branden.

- Det vil sige, at den ikke udvikler sig mere, men vi har et større slukningsarbejde, fortalte han.

Husene var beboet, oplyser Caspar Weisberg, men alle beboere er kommet ud uden skader.

Branden startede i det ene dobbelthus og var ved at sprede sig til det andet hus. 

Det fik brandfolkene dog stoppet.

- Vi kæmpede med det det første stykke tid herude. Men det lykkedes, fortalte Caspar Weisberg.

Han oplyste, at beredskabet ville være på stedet nogle timer endnu, da brandfolkene var nødt til at slukke ilden udefra. Det skyldes, at tagkonstruktionen var brændt så meget, at der var fare for nedstyrtning.

Brandårsagen er endnu ukendt.

De første køretøjer ankom klokken lidt over ni lørdag aften på stedet fra stationen i Støvring, men der blev hurtigt kaldt efter assistance fra Station Nibe.

Den første melding lød på kraftig brand i huset.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden