Krigen i Ukraine fylder på skolerne: - Russiske børn kan være ekstra udsat for mobning

Det bliver dagligt talt om krigen på de nordjyske skoler, men det handler om at finde en den rigtige balancegang, fortæller skoleleder

Gl. Lindholm Skole har sat krigen i Ukraine på skemaet. Karoline Hav og Tobias Ørbæk Hermansen fra 9.b arbejder på et projekt om invasionen. Foto: Torben Hansen <i>Foto: Torben Hansen</i>

Gl. Lindholm Skole har sat krigen i Ukraine på skemaet. Karoline Hav og Tobias Ørbæk Hermansen fra 9.b arbejder på et projekt om invasionen. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Vi hører om den konstant. I radioen, i fjernsynet og på de sociale medier.

Det er nu over en uge siden, Rusland gik ind i Ukraine, og ordet krig kom på alles læber.

Siden torsdag i sidste uge har invasionen af Ukraine fyldt overalt - det gælder også for mange børn og unge, og på de nordjyske folkeskoler mærker man tydeligt, hvordan krigen fylder i elevernes hoveder.

- Børnene bekymrer sig. Det optager dem især, at det ikke er så langt fra os, og så føler de, at det pludseligt kommer meget tæt på, fortæller Carsten Søndergaard, der er skoleleder på Gl. Lindholm Skole i Nørresundby.

Fredsuge på skemaet

Tilfældigivs havde skolen allerede, inden eleverne gik på vinterferie i uge otte, planlagt, at de ville komme tilbage til en emneuge, der skulle handle om fred. I kraft af invasionen er emnet nu kun blevet mere aktuelt, fortæller Carsten Søndergaard.

- Vi har valgt at gøre invasionen til en del af undervisningen. Specielt hos de ældste klasser har vi gjort det til et større tema, hvor man også vil tale om den daglige udvikling, siger han.

Udover at have fredsuge på skemaet, tænker både lærere og pædagoger generelt meget over, hvordan man taler med eleverne og de forskellige alderstrin om krigen, fortæller Carsten Søndergaard.

- Det er selvfølgelig vigtigt at tale med børnene og lade dem stille spørgsmålene. Vi skal bedst muligt forsøge at skabe tryghed, men heller ikke tale uhensigtsmæssigt meget om det.

- Det er en balancegang, for det kan nemt komme til at fylde alt i hverdagen, og så er det vigtigt, at man som skole holder det lidt på afstand, men der skal også være plads til spørgsmål og bekymring, siger han.

På Gl. Lindholm har eleverne blandt andet set Ultra Nyts, hvor invasionen forklares i et let forståeligt og børnevenligt sprog. Carsten Søndergaard anbefaler også forældre til eleverne at se programmerne med deres børn. Foto: Torben Hansen <i>Foto: Torben Hansen</i>

På Gl. Lindholm har eleverne blandt andet set Ultra Nyts, hvor invasionen forklares i et let forståeligt og børnevenligt sprog. Carsten Søndergaard anbefaler også forældre til eleverne at se programmerne med deres børn. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Fylder forskelligt

Også på Tingstrup Skole i Thisted har man rettet opmærksomhed mod krigen, og hvordan den fylder hos eleverne. I lærergrupperne har man haft flere snakke om, hvordan man bedst muligt håndterer det, fortæller skoleder Dorthe Ninn.

- Ligesom med corona, er det her også noget, som påvirker børnene i hverdagen, og derfor skal vi selvfølgelig tale med eleverne om det, siger hun.

5 gode råd til, hvordan du kan tale med dit barn

Lyt til barnets bekymringer

Anerkend, hvis barnet er bange, men understreg, at der ikke er risiko for krig i Danmark. Forklar dem, at Rusland og Ukraine er blevet uvenner over, hvem der ejer hvilket land, og at voksne i andre lande hjælper dem med at blive enige.

Undgå unødige detaljer

For mange detaljer kan gøre børn unødigt bekymrede.

Lad være med at lyve

Undgå at lyve for barnet - også selv om det sker i bedste mening for at beskytte barnet. Finder barnet ud af, at mor, far eller en anden voksen har løjet, lærer det, at man ikke kan stole på hinanden.

Skærm barnet for voksensnakken

Er man som voksen bekymret for konflikten eller har behov for at diskutere konflikten, bør man gøre det væk fra barnet. Hører en ni-årig, at mor er voldsomt bekymret, sætter det sig i barnet.

Søg inspiration

Se for eksempel Ultra Nyt med barnet eller læs i en børneavis. Hvis barnet virker ligeglad, så lad være med at presse viden ned over barnet.

Kilde: Red Barnet

Generelt er hendes indtryk, at krigen fylder på gangene, men at det også er meget forskelligt fra klasse til klasse, hvor stort behovet er for at tale om det.

- I nogle klasser fylder det mere end i andre. Det samme gælder helt ned på elevniveau. Børnene kommer med forskellige forudsætninger for at være bekymret alt efter, om de ser nyheder, overhører en samtale mellem forældrene eller for eksempel har en anden etnisk baggrund, siger hun.

- Vi har også elever, der kommer fra lande, hvor der tidligere har været krig. De har noget med i bagagen, som kan gøre det ekstra svært, siger Dorthe Ninn.

Russiske, ukrainske og polske elever

På Gl. Lindholm skole er man især opmærksom på elever, der på den ene eller anden måde har relationer til enten Rusland, Ukraine, eller grænselandet Polen, hvor mange Ukrainere lige nu flygter til.

- Vi er en skole, hvor 25 procent af eleverne er tosprogede. Vi har mange, der enten er i familie med nogen eller kender nogen, som er i et af de tre lande. På den måde bliver nogle elever ekstra berørt af situationen, siger Carsten Søndergaard.

Han forklarer, at man især har fokus på de russiske børn, som grundet krigen kan være ekstra udsat for mobning.

- Man kan sige, at de er taget som gidsler i det her, så vi skal passe meget på, at de ikke bliver behandlet anderledes eller føler sig udenfor på nogen måde, siger han.

Hverken Gl. Lindholm Skole eller Tingstrup Skole har en fast plan for, hvordan man i den kommende tid vil håndtere krigens udvikling.

- Det er ikke noget, man kan lave en decideret plan for. Elevernes bekymringer er langt fra konstante, så det er hver dag en opgave for lærerne at mærke, hvad behovet for den enkelte og den enkelte klasse er. Det er heldigvis noget, de er trænet og uddannet i, siger Dorthe Ninn.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.