Ildebrand

Melding om brand i maskinrummet fik redningsstation på tæerne

Østerby Redningsstation sendte al mandskab af sted mod den nødstedte kutter

Østerby Redningsstation sendte begge skibe afsted mod en kutter, der meldte om brand i maskinrummet.
Østerby Redningsstation sendte begge skibe afsted mod en kutter, der meldte om brand i maskinrummet. Østerby Redningsstation

Opdateret kl. 09:20

En melding om brand i maskinrummet på en fiskekutter, der lå godt og vel halvvejs mellem Østerby Havn og den svenske vestkyst, fik lørdag formiddag klokken 9.37 redningsstationen i Østerby til at sende hele flåden af sted mod den nødstedte kutter.

Det skriver redningsstationen på Facebook.

Så både den lette og hurtige LRB 19 og det større redningsskib "Morten Stage" stak til søs, hvor de på havaristens position også blev mødt af et andet fiskeskib, der lå i venteposition klar til at hjælpe eller tage mandskabet fra det nødstedte skib om bord, hvis det skulle gå så galt.

Det gjorde det heldigvis ikke, idet branden var så meget under kontrol allerede da de to fartøjer fra redningsstationen nåede frem, at "Morten Stage" med det samme kunne tage havaristen på slæb og begynde at bugsere den mod Østerby Havn.

Her nåede man frem klokken 12.30 og afleverede kutteren ved kajen, hvor skaderne kunne blive inspiceret. Efterfølgende blev begge stationens fartøjer gjort klar til nye opgaver.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden