Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vildmosekartoflen er mere end en kartoffel – den er vores historie, vores arbejdspladser og vores lokale stolthed. Skal den virkelig forsvinde i klimaets navn?

Det er med stor tristhed, jeg følger udviklingen i Store Vildmose. Naturstyrelsen opkøber i disse år landbrugsjord, og konsekvensen kan være, at Vildmosekartoflen snart er en saga blot.

Store Vildmose er ikke bare en mose. Den er et stykke Danmarkshistorie. For 100 år siden blev området drænet og opdyrket, og her skabte generationer af landmænd en unik produktion, - ”Vildmosekartoflen” – kendt for sin faste konsistens, sin særlige smag og sin tynde skræl. Omkring 1.000 hektar er i dag dedikeret til kartoffeldyrkning i mosen, og produktionen har givet både arbejdspladser, fødevarer og identitet til lokalsamfundet.

Nu er alt dette truet. Som følge af den grønne trepartsaftale skal 140.000 hektar lavbundsjord tages ud af drift, og fra 2028 indføres en afgift på dyrkning af kulstofrig jord. Det betyder, at mange landmænd i Store Vildmose føler sig pressede til at sælge deres jord – ikke nødvendigvis fordi de vil, men fordi fremtiden gør det økonomisk umuligt at fortsætte.