Lad virksomhederne være ved bordet – det gavner de unge
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Nye ungdomsuddannelser skal sikre, at unge uddanner sig til virkeligheden. Derfor skal virksomhederne have plads ved beslutningsbordet på erhvervsskoler og epx-skoler, så unge får kvalitetsuddannelser med gode faglige miljøer og relevant indhold.
Hver dag står unge klar til at lære et fag og bygge deres fremtid. Og rundt om i hele Nordjylland fra Frederikshavn til Aalborg og fra Thisted til Hjørring – tager virksomhederne hver dag ansvar for at uddanne fremtidens faglærte. Det sker gennem lærepladser og erhvervspraktik, hvor eleverne også lærer faget i virkelighedens verden.
Og som virksomhed tager vi gerne ansvar for, hvordan uddannelserne udvikler sig. Derfor er det vigtigt, at vi er med ved bordet, når skolerne lægger deres strategier og beslutter, hvilke fag og forløb de skal tilbyde. For det er os, der står med hænderne i teknologien til hverdag, og derfor kan vi være med til at gøre undervisningen tættere på virkeligheden og mere varieret. I stedet for at eleverne bare læser op fra en bog, kan vi vise, hvordan det ser ud og fungerer ude i virkeligheden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.