Politik

Læg bare alle tal frem

Byggeri af Den 3. Limfjordsforbindelse kræver, at politikere får alle oplysninger - også om klimaaftryk

Foto: Lars Pauli

Opdateret 20. maj 2022 kl. 12:12

I den bedste af alle verdener sørger en ansvarlig minister naturligvis for at lægge alt på bordet, når vedkommende skal prøve at finde flertal for et nyt initiativ:

Værsgo, her er en oversigt over planer, alle fordele, alle ulemper, alle mellemregninger. Personligt synes jeg, at fordelene helt klart overskygger ulemperne. Nå, hvad siger I så?

Lige nøjagtigt her kunne noget godt tyde på, at transportminister Benny Engelbrecht (S) - bevidst eller ubevidst - har ”snydt på vægten” for at få regeringens stort anlagt trafikudbygningsplan til mere end 160 milliarder kroner til at falde på plads.

Kun takket være et ganske imponerende gravearbejde på fagbladet Ingeniøren er det kommet frem, at partierne i trafikforliget slet ikke er blevet præsenteret for beregninger for klimaftryk - altså CO2-belastning - ved byggeriet af eksempelvis den 3. Limfjordsforbindelse ved Aalborg og den kunstige ø Lynetteholm i København.

- Jeg vil gerne understrege, at jeg mener hverken, at jeg har løjet eller vildledt, men jeg er selvfølgelig rigtig ærgerlig over, at der er opstået denne her tvivl. Det handler grundlæggende om, at der er blevet lavet en modelberegning, som mit ministerium vurderede ikke var retvisende og derfor ikke var klar til at bruge i strukturforhandlingerne.

Sådan har det lydt fra en for tiden stadig mere presset transportminister, der kan se frem til en forholdsvis lang torsdag med samråd.

Her skal han nok - igen - blevet spurgt, hvorfor han ikke bare havde fremlagt tallene for, hvor stort CO2-aftrykket ville blive ved byggerierne - naturligvis med alle forbehold - men så forligspartierne også på dét område kunne få en vis fornemmelse af rammerne for byggeriet.

Aktindsigt, som Ingeniøren har foretaget, viser et ret omfattende regnearbejde gennem trekvart år.

På et tidspunkt er ikke færre end fem ministerier involveret i at regne på tallene for CO2-belastning - men i den sidste faste lige inden forhandlingerne går i gang, forsvinder disse CO2-beregninger helt ud af præsentationen, og så er der jo ingen sag at fastholde et billede af sig som den grønneste af alle grønne regeringer.

På den ene side har regeringen haft travlt med at præsentere det ambitiøse nybyggeri som CO2-neutralt. På den amden side bliver, der ifølge Ingeniøren, tale om en udledning på mindst 1,64 millioner ton CO2. Det hænger jo ikke sammen.

Og ja, udsigten til flere el-biler trækker også ned i det samlede CO2-regnskab - men også her må der da herske en del usikkerhed.

Hvem som helst kan få et hvilket som helst privat husholdningsregnskab til at tage sig fordelagtigt ud, hvis man bare sørger for at lade være med at tage højde for udgifterne, fordi de tilfældigvis er usikre.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden