Chefredaktørens død

Læger skal kunne genkende kødædende bakterier, når de ser dem

Patienter skal ikke dø eller invalideres af en bakterie, der kan slås ned med penicillin, hvis man reagerer hurtigt

Chefredaktør Søren Christensen med sin elskede racercykel. Et banalt trafikuheld kom til at koste ham livet, da han blev angrebet af kødædende bakterier. Arkivfoto: Torben Hansen

Chefredaktør Søren Christensen med sin elskede racercykel. Et banalt trafikuheld kom til at koste ham livet, da han blev angrebet af kødædende bakterier. Arkivfoto: Torben Hansen

NORDJYLLAND:Det skal være slut med at overse symptomer på kødædende bakterier.

Når læger og andre ansatte i sundhedsvæsenet møder patienter med den sjældne, men livsfarlige infektion, skal den korrekte - og hurtige - reaktion sidde på rygraden, skriver Danmarks Radio (DR).

DR har talt med direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri, der oplyser, at Styrelsen for Patientsikkerhed sammen med Sundhedsstyrelsen og regionerne nu vil udarbejde en såkaldt national instruks. Instruksen skal sikre, at for eksempel vagtlæger er opmærksomme på, hvornår der kan være mistanke om kødædende bakterier, og at de med det samme skal sende patienterne til operation for at få fjernet inficeret væv.

Hvert år diagnosticeres omkring 150 patienter men infektion med "nekrotiserende bløddelsinfektion", som de kødædende bakterier kaldes i fagsprog. Cirka 25 procent af patienterne dør, og i 2020 var én af dem Nordjyskes chefredaktør, Søren Christensen. Han blev kørt ned under en cykeltur, og pådrog sig kun overfladiske skrammer. Men de kødædende bakterier angreb Søren Christensen gennem skrammerne, og infektionen blev ikke opdaget, før det var for sent.

Flere alvorlige tilfælde har været omtalt både her i Nordjyske og på DR, og eksperter har efterlyst en national indsats for at skærpe opmærksomheden på kødædende bakterier i sundhedsvæsenet, og for at sikre, at borgere modtager den rette behandling, uanset hvor i landet de bliver indlagt.

Og det er netop det, der er målet med den nationale instruks.

- Set i bakspejlet er det selvfølgelig rigtig ærgerligt, at vi ikke tidligere har prioriteret arbejdet med kødædende bakterier. Men vi har jo så til gengæld prioriteret arbejde med andre og mindst lige så alvorlige sygdomme, som rammer endnu flere end kødædende bakterier. Men nu træder vi speederen i bund i forhold til arbejdet med den nye nationale instruks, siger Anette Lykke Petri til DR.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.