Efter chefredaktørs tragiske død: Sådan prøver sygehuset at undgå gentagelser

Aalborg Universitetshospital har indført nye procedurer for at undgå fejl, når patienter med kødædende bakterier skal behandles

Chefredaktør Søren Christensens død har medført nye procedurer på sygehus. Foto: Torben Hansen

Behandlingen af patienter, som rammes af kødædende bakterier, er ikke blevet bedre de senere år. Det er stadig 25 procent af cirka 150 diagnosticerede patienter, der hvert år dør af sygdommen på landsplan. Forløbet omkring chefredaktør Sørens Christensens død i februar 2020 - og to andre fatale sygeforløb - vises i øjeblikket i dokumentarudsendelser på DR og kaster endnu engang lys på problemet.

Men hvis man spørger på Aalborg Universitetshospital, står man bedre rustet i dag, når man møder den livstruende infektion med kødædende bakterier. Hvis landstallene overføres til Region Nordjyllands størrelse, tager det nordjyske sygehusvæsen imod cirka 15 af denne type patienter om året.

Beklagelse

Lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt fra Aalborg Universitetshospital udtrykker beklagelse over forløbet med Søren Christensen og understreger, at systemet har taget ved lære af sagen.

- Vi er på Aalborg Universitetshospital rigtig kede af dette tragiske patientforløb, og vi følger altid op på sådanne sager. For at drage læring af sagen har vi analyseret patientforløbet nøje, og vi har fulgt op på, hvorfor det gik, som det gik, siger lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt.

Lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt fra Aalborg Universitetshospital. Foto: Torben Hansen

Både Patienterstatningen og Styrelsen for Patientklager er kommet frem til, at der blev begået fejl i forløbet. Det gælder blandt andet spørgsmålet om diagnosen. Og den del er der taget fat på, forsikrer den lægefaglige direktør.

- Vi har sikret, at vores personale vedligeholder kendskabet til disse meget sjældne og aggressivt forløbende infektioner, siger MIchael Braüner Schmidt.

Akutbakke

Samtidig nævner han en såkaldt "akutbakke".

- Vi har indført en akutbakke til behandling af livstruende infektioner. Denne akutbakke er placeret synligt, så lægerne er obs på den yderst sjældne infektion med en kødædende bakterie, siger han.

En akutbakke består af en plastickasse, hvor der er gjort udstyr klar til behandlingen af nekrotiserende bløddelsinfektion, som fagfolkene kalder sygdommen.

Den lægefaglige direktør oplyser også, at man har "optimeret alle tidsaspekter i forløbet". Det gælder for eksempel brugen af antibiotika, reaktion på blodprøvesvar og røntgen samt selve operationen.

- Vi har med andre ord vendt hver en sten, og disse handlinger har vi delt på tværs af landets regioner, så vi sammen kan drage læring af forløbet. Det gjorde vi i slutningen af januar 2021, fortæller Michael Braüner Schmidt.

Nationale retningslinjer

I forlængelse af Danmarks Radios dokumentarudsendelser har sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm også været ude at give sin kommentar. Han understreger, at "alarmklokkerne skal ringe, når en læge møder en ung kvinde, der kaster blod op efter et snitsår på hånden, eller en ellers rask mand der skriger af ubærlig smerte efter en knæoperation", med henvisning til fortællingen i to af udsendelserne.

- Vi skal selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at det danske sundhedsvæsen er helt på toppen. Og derfor vil vi kigge på det her sammen med vores kolleger i Styrelsen for Patientsikkerhed og regionerne for at se, om der er noget, vi nationalt kan gøre bedre, siger Søren Brostrøm til DR.