Læser: Arrogancen har sin pris på et tidspunkt
Opdateret 28. november 2025 kl. 10:33
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
En lørdag i 2022 slog Radikale Venstres politiske leder Sofie Carsten Nielsen et opslag op på Facebook. Fra det, der egentlig skulle have været en ferie i Frankrig, havde hun kort inden ringet til statsminister, Mette Frederiksen.
I de første dage af november 2020 besluttede den danske regering, at alle landets mink skulle slås ihjel. Coronaepidemien rasede, og frygten for, at en ny, muteret version af virus kunne opstå på de danske minkfarme, fik den socialdemokratiske regering til at handle hurtigt. For hurtigt.
Ordren var ulovlig. Den kommission, der siden har undersøgt hele forløbet, så de embedsmænd, der var med til at træffe og gennemføre beslutningen, havde svigtet deres ansvar. Hele ti forskellige topembedsmænd havde handlet på en måde, så sagen risikerede at få konsekvenser for dem.
Fra rigspolitichefen til departementscheferne i både fødevareministeriet, justitsministeriet og selveste statsministeriet. En minister blev bedt om at trække sig.
På det katastrofale koordinationsudvalgsmøde, hvor statsministeren ikke havde et par minutter til at få konstateret om minkaflivningen ville være lovlig. Men én ting skulle kommissionen ikke tage stilling til. Nemlig om de ministre, der var med til at træffe beslutningen, havde et retligt ansvar. Om de vidste, eller burde have vidst, at det, de gjorde, var ulovligt.
Radikale Venstre
Det spørgsmål er afgørende for, om de kan blive dømt for at have brudt ministeransvarsloven ved en rigsretssag. Derfor var det nu op til Folketinget at vurdere, om der skulle gøres mere for at undersøge dét spørgsmål. Og her blev De Radikale helt centrale.
Igen har en radikal politiker været determinerende for en skelsættende begivenhed i dansk politik. Det lykkedes for rådmand Jes Lunde, efter nogen tøven, at få mønstret et flertal bag sig, bestående af borgerlige og flere endnu længere ude til højre og stod som den "klare" 16-15-vinder i kampen om kæden.
Et smalt mandat, som heller ikke holdt mere end tre stive søndagstimer, da den erfarne og velkendte konservative Vibeke Gamst, ikke kunne se sig selv i at støtte en radikal som borgmester. Hun sprang fra den spritnye konstituering, gik i seng med fjenden, som mange andre rundt i landet under dette kommune og regionsvalg.
Dette træk kan være enden på hendes medlemskab af den lokale partiforening. De sidste rygter - af rigtig mange - lyder på, at hun vil blive ekskluderet ved et møde i partiforeningen i starten af december.
Måske den tro partisoldat, Brian Andersen, bedre kan leve med denne udvikling, end den han gav udtryk for søndag i "Nordjyske", hvor han ikke så valget eller fravalget af Lasse Frimand Jensen som en katastrofe. Og han kan så citere med et ofte brugt citat fra statsministeren: Lev med det!
Arrogancen har sin pris på et tidspunkt. Var det ikke under minkaflivningen, kan tyveriet af store bededag med mere være en årsag til tilbagegangen for Socialdemokratiet i konstitueringerne i det meste af Danmark.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.