Læser: At folketingsmedlemmer går i kirke underminerer ikke demokratiet
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
"Det har længe været den højreekstremistiske, muslimfjendske politiske sides kæphest at fremme den kristne tro - ikke af personlig overbevisning eller oprigtig tro, men som et våben mod muslimer og islam". Sådan lyder et afsnit i et debatindlæg fra Tina Davidsen, som i sit indlæg skoser blandt andet de folketingsmedlemmer, som deltager i gudstjenesten forud for den egentlige åbning.
Således belært gjorde jeg mig den anstrengelse at søge lidt på sandheden i det udsagn. Jeg må skuffe den halvfranske debattør. Hun går helt og aldeles galt i byen. Ligesom i bemærkningerne om de ikke-heteroseksuelle, der ønsker at blive gift. Det er netop styrken ved vores demokratiske lovgivning, at hvis en præst nægter vielse, så er parret sikret sin ret ved en anden præst. Hvornår er en demokratisk ret blevet en "plet" på samme?
Traditionen blev grundlagt, allerede inden demokratiet blev indført i 1849 med den første grundlov. Det var den grundlovgivende forsamling, der den 23. oktober 1848 holdt den første gudstjeneste, der knyttede kirke og stat.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.