Læser: DF var medansvarlig for flygtningestrømme fra Irak-krigen
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
I Clement Kjærsgaards program Debatten deltog Dansk Folkepartis udlændinge ordfører, Mikkel Bjørn. Det var tydeligt, han ikke havde styr på, hvordan Dansk Folkeparti har været medvirkende til, at vi i Danmark har mange muslimske flygtninge fra Mellemøsten.
I 2003 stemte et snævert flertal i Folketinget for, at Danmark sammen med tre andre lande skulle gå i krig mod Irak, uden om FN's sikkerhedsråd. De partier der stemte for, var Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative.
Krigen varede fra 2003 til sidst i 2011. Den krig skabte mange flygtninge, som havnede i Europa og dermed også Danmark.
Ud af Irak-krigen blev den sunnimuslimske terrorgruppe ISIL skabt, og de etablerer senere et kalifat i Irak og Syrien ,og det fik mange fra Syrien til at flygte til Europa og dermed også til Danmark.
Dansk Folkeparti stemte for denne krig, og dermed er de også medansvarlige for flygtningestrømmene. I Irak krigen døde 8 danske soldater. Det ville ikke være sket, hvis Dansk Folkeparti havde stemt imod, som blandt andet Kristeligt Folkeparti og SF.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.