Det er ikke bare dårlig stil. Det er et demokratisk problem.

Når et lokalsamfund igen og igen bliver sendt til ”ny vurdering”, selv efter et tydeligt nej, udhules tilliden til hele processen. Det skaber en oplevelse af, at borgerinddragelse blot er en formalitet – ikke noget, der reelt bliver lyttet til. Hvor mange gange skal man sige nej, før det bliver respekteret?

Et vedvarende pres på borgerne

I årevis har beboerne levet i uvished. Projekter bliver ændret, genfremsat og sendt i nye høringer. Imens bliver folk opsøgt, inviteret til møder og konfronteret med nye oplæg. Det er et vedvarende pres, som ingen borgere bør udsættes for i deres eget lokalområde. Kommunen har et ansvar for at beskytte borgerne – ikke for at holde processen kunstigt i live.

Argumentet om, at ”Projektet er ændret” holder ikke i praksis. Erfaringen viser, at udfaldet af nye afstemninger sjældent ændrer sig væsentligt. Generelt har holdningen til vedvarende energi i området i årevis ligget omkring 40/40, men når det gælder konkrete projekter, siger et klart flertal nej. Det bør tages alvorligt.

Samtidig er det værd at huske, at vi i forvejen producerer langt mere energi i Thisted Kommune, end vi selv forbruger – og endnu mere i Sydthy. Spørgsmålet er derfor ikke, om vi bidrager til den grønne omstilling. Det gør vi allerede. Spørgsmålet er, hvor meget et lokalområde skal bære.

En klar politisk grænse

Derfor er det på tide, at Kommunalbestyrelsen sætter en klar grænse.

Når et projekt er blevet afvist af lokalbefolkningen, skal det ikke kunne genopstå i nye forklædninger igen og igen.

Borgerinddragelse skal være reel – ikke en gentagelsesøvelse, indtil svaret passer.

Hvis vi skal bevare tilliden til den demokratiske proces og sikre rimelige vilkår for mennesker, der bor i landdistrikterne, kræver det politisk mod. Mod til at sige: Nok er nok.

Respekter borgernes nej, Stop gentagelsesprojekterne.