Debat

Læser: Formueskatten kan udfordre start-up-virksomheder, men kan løses gennem skattefordele

- Målet er jo, at start-up-virksomheden skal lykkes, sådan at virksomheden kommer til at tjene penge, lyder det i debatindlægget.
- Målet er jo, at start-up-virksomheden skal lykkes, sådan at virksomheden kommer til at tjene penge, lyder det i debatindlægget. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Nordjyske har i uge 10 haft to stort opsatte artikler om iværksætteri og formueskat. I begge artikler rejses en særdeles relevant problemstilling om investering i start-up-virksomheder, for formueskatten kan true iværksætteri. 

På papiret kan virksomheden være millioner værd, men den har endnu ikke tjent en krone, og dermed har den ingen penge til at betale formueskat med. Det skal løses, og det kan løses. Det skal løses på en måde, så formueskatten kommer iværksætteri og samfundet til gavn.

De vejlednings- og tilskudsregler, staten i dag tilbyder start-up-virksomheder, skal have udvidet reglerne, sådan at unoterede aktier i en start-up-virksomhed ikke skal formuebeskattes. 

På samme måde skal start-up-virksomhedens illikvide midler ikke indgå i beregningen af formueskat. Socialdemokratiet har været ude at sige, at der skal ses på iværksætteri i forhold til formueskatten. Her vil den beskrevne model være relevant, for den sikrer:

At den ene procent af Danmarks befolkning, der ejer 25 procent af de værdier, der findes i Danmark, vil få en fordel ved at investere i unoterede aktier i en start-up-virksomhed. 

Iværksætteri

Modellen fremmer samtidig lysten til iværksætteri, for der vil være mange investorer, som vil benytte den skattefrie ordning, som unoterede aktier i en start-up-virksomhed vil få. Modellen vil fremme iværksætteri og dermed medvirke til, at vi i Danmark får flere virksomheder.

Målet er jo, at start-up-virksomheden skal lykkes, sådan at virksomheden kommer til at tjene penge. Når der er 25 millioner kroner i likvide midler, skal man betale en formueskat på en halv procent, og det er 125.000 kroner. 

De penge skal gå til at fremme børns trivsel og læring i folkeskolen, sådan at erhvervslivet får så velkvalificeret en arbejdsstyrke som muligt.

I Danmark er den sociale ulighed steget meget de seneste årtier. I 2014 blev den større, end den var i 1970’erne. Afdøde Lars Larsen fra JYSK sagde: ”Danmark er et af verdens bedste lande at drive virksomhed i.” Det er også et af verdens bedste lande at være borger i, men vi har stadig 3 procent fattige. 

Skal vi ikke give dem en bedre skolegang, så de kan bryde ud af fattigdommen? Ud fra et socialistisk perspektiv bør et samfund måles på, hvordan samfundet behandler de fattigste, og det medvirker formueskatten til, samtidig med at den – med min model – vil fremme iværksætteri.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden