Debat

Læser: Fremtidens arbejdsmarked vil betyde mindre arbejde og tidligere pension

Skribenten deler sine overvejelser vedrørende kunstig intelligens på arbejdsmarkedet.
Skribenten deler sine overvejelser vedrørende kunstig intelligens på arbejdsmarkedet. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi skal arbejde mindre og med mulighed for at gå på offentlig pension som 67 år. Vi skal ikke arbejde mere og længere, som de såkaldte "eksperter" anbefaler.  Specielt arbejdsgiverforeningernes "eksperter". 

Eksperterne tager udgangspunkt i de nuværende forhold og fremskriver disse. Men hvad med AI (kunstig Intelligens) og robotteknologien? Selvom jeg ikke bryder mig om de to nye teknologier, så er de jo kommet for at blive. 

Når vi kommer til 2045-2050, så har disse to teknologier overtaget alt administrative arbejde, juridiske og økonomiske områder. Sundhedsområdet, herunder ældreplejen, transportsektoren, hvor busser, tog, fly, taxa og privatbiler er selvkørende. Logistikområderne. Indkøbscentrene er ren selvbetjening, vareopfyldning sker via robotter. Hele fremstilling industrien er robotterne. 

Overvågning og forsvar af Danmark sker via robotter og AI. Undervisning bliver selvbetjening. Så alle arbejdsområderne som i dag udføres manuelt eller manuelt i samspil med teknologien, vil blive automatiseret. Derfor vil der blive overskud af menneskelig arbejdskraft og ikke arbejdskraft mangel, som de såkaldte "eksperter" spå i dag.

Det betyder mindre brug for arbejdskraft og tidligere pensionsmulighed. Udover et meget forandret arbejdsmarked, vil arbejdsmarkedspensionerne udgøre en så stor del af den enkeltes økonomi, så man kan pensionere sig selv. 

Måske vil der slet ikke være en offentlig pension i år 2050, eller i hvert fald således, at der sker modregning i folkepensions grundbeløb, som man i dag har det på pensionstillægget.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden