Det skyldtes, at på planeten Proxima B, der omkranser dobbeltstjernen Alfa Centauri, havde en intelligent civilisation haft store problemer med oprør, borgerkrig, kævl og strid. 

Det var ikke lykkedes dem at udvikle styreformer, der ikke udviklede sig til store konflikter, og de var begyndt at drøfte, om der andre steder i universet kunne være opstået regeringsformer, der fungerede bedre end deres.

Deres udviklede tekniske formåen gjorde, at de kunne lytte ud i det kæmpestore verdensrum, og de havde opdaget, at der var nogen elektromagnetiske signaler, der ”lød” anderledes end den almindelige baggrundsstråling. De tydede dem som udsendt fra et sted, hvor der var en form for intelligens, på et teknisk niveau, der var så udviklet at de kunne sende radiobølger og andre elektroniske signaler afsted.

I deres leden efter kilden undersøgte de blandt andet den - for dem - nærmeste stjerne, hvorom der kredsede exoplaneter. 

Den befandt sig 4.3 lysår væk, og med deres teknik mente de, at det var en mulighed at besøge stjernesystemet for at se nærmere på exoplaneterne og afgøre, hvilken planet signalerne kom fra.

En ekspedition med to individer (deres navne er svære at udtale, så vi kalder dem A og B) blev sendt afsted på den lange rejse mod den - selv for dem - fjerne stjerne, men opgaven var vigtig at få gennemført.

Set udefra

Da de nærmede sig vores solsystem, blev de 8 planeter, der kredsede om stjernen (ved navn Solen) scannet, og de fandt hurtig ud af, at de elektromagnetiske signaler kom fra den tredje planet talt inde fra. 

Så de lagde sig i en sikker bane i fornuftig afstand, men alligevel så tæt, at de kunne tappe al elektronisk trafik, og hvad der var gemt i de store datacentre, som de til deres begejstring hurtig kunne downloade eller måske nærmere ”uploade” og demed følge med i alt, hvad der var at vide om planeten, både i realtid, og hvad der var sket tilbage i dens historie. Det var ikke mindre end en guldgrube af viden, der lå åben for dem.

Nu var de selvfølgelig mest interesserede i de forskellige områders styremåder, og hvor godt de var forvaltet, så det kom befolkningerne til gode. Tilfredshed, lige goder, miljø, gennemsigtighed i beslutningerne, lav korruption og omsorg for de svageste individer havde størst prioritet. De opdagede hurtigt at planeten var delt op i mindre områder, der blev kaldt lande som havde forskellige styreformer.

De startede med at undersøge de største områder. Så hurtigt havde de tjekket USA, Rusland og Kina, og syntes ikke der var noget de kunne bruge til noget. De var faktisk temmelig skuffede. Godt nok så det overfladisk ud til at de forskellige befolkninger valgte deres ledere, men i praksis var de lokales indflydelse stort set koblet af magten.

De ændrede så strategi og søgte mere specifikt på de emner, de især mente de kunne bruge hjemme for at udvikle Proxima B.

Danmark

Der dukkede nu til deres store overraskelser nogen små ubetydelig lande op, ja de troede først at det var nogen underafdelinger af større områder, men det viste sig faktisk, at de havde deres helt egne styreformer. Især et lille ubetydeligt land, der åbenbart havde navnet, Danmark, levede faktisk meget godt op til de kvaliteter, de søgte efter at bringe tilbage til deres fjerne planet. 

Det lille land fungerede demokratiet faktisk i alle områder af samfundet. Selv den mindste forening bestående af ganske få medlemmer blev styret efter demokratiske principper. Vores gæster fra Proxima B rettede sig op i sæderne. Her var måske noget der kunne bruges.

Økonomien var blændende god, høj beskæftigelse, lav korruption, forholdsvis lighed sammenlignet med andre lande, lige vedtaget en kæmpe omlægning af landet for at skabe et bedre miljø og biodiversitet endda skabt som et kompromis mellem de forskellige interessenter. Det sidste var de meget imponerede over. 

Her var virkelig næsten alt det, de ledte efter. Det hele blev studeret grundigt, omhyggeligt valgt ud og gemt ned, til når de var kommet hjem igen. Fortrøstningsfuldt begyndte de at gøre sig parat til hjemrejsen.

De ville dog lige tjekke den regering ud, der åbenbart blandt politiske eksperter var blevet kaldt den mest succesrige danske regering siden Anden Verdenskrig, når man målte dem på antal gennemførte forbedringer af det danske samfund. 

Regeringen

Det skal så lige nævnes, at de på grund af den strålende samfundsøkonomi, havde haft nemt ved at finansiere de mange goder, de havde givet befolkningen. Der skulle åbenbart snart være valg, men A og B var sikre på, at det måtte da være oplagt at denne regering ville fortsætte med et stort flertal. 

Lige for en forms skyld tjekkede de lige de sidste meningsmålinger. Hvad pokker? De var nært dejset ned af deres rumstole. Regeringen var raslet ned i meningsmålingerne, var udskældt både til højre og venstre. Sig os, hvad er det på spil? De fattede ikke en brik.

De begyndte at tjekke rundspørger om, hvad borgerne mente om denne åbenbart upopulære regering. Nogen var blevet spurgt ud om, hvilke lovændringer de kunne huske denne regering stod for. De fleste kunne huske nedlæggelse af minkerhvervet (som egentlig skete under den forrige regering) og afskaffelsen af en helligdag. Om ikke de kunne huske flere? Der havde jo været utallige, der havde forbedret forholdene for mange. Næh det kunne mange ikke lige.

Det vil sige, at de to dårlige historier kunne huskes meget bedre end de utallige gode. Det syntes A og B var et problem for denne styreform. Det så også ud til at de politiske ændringer og reformer betød uendeligt lidt i forhold til personlige kontroverser i partierne. At politikkernes privatliv og gøren og laden, som intet havde med politikken at gøre, betød meget mere end om hvor dygtige politikkerne var til deres arbejde. A og B var igen rystet. 

Hvordan får man udviklet dygtige politikere, der kan regere landene fornuftigt og godt, når de bliver målt på noget helt andet? Måske var problemet, at for mange borgere var alle de komplicerede elementer, der lå til grund for de politiske beslutninger, for svære at forholde sig til? Så var det da nemmere at interessere sig for politikkernes privatliv og især personlige kontroverser.

Grundtvig

A og B var chokerede. Nu troede de lige at de havde fundet det næsten perfekte system, men ak og ve. Det grundlæggende system var godt, politikkerne dygtige, men vælgerne kunne af uransagelige grunde ikke lide dem. Så nyttede det jo ikke alligevel. Tomhændet måtte de gøre klar til hjemrejsen.

Da de var nået til udkanten af solsystemet, jorden var ikke at se, og solen kun en stjerne blandt alle de andre, og de var de ved at gøre parat til dvaletilstanden, der var nødvendig for den voldsomme acceleration, kom A pludselig i tanke om noget. Han havde især været optaget af det historiske omkring indførslen af demokratiet i landet i 1849. 

Der havde en højtråbende præst advaret om, at de almene danskere var alt for lidt vidende, til at man kunne give dem magten til at vælge deres repræsentanter. Han mente, at de alt for let ville blive ofre for demagoger, der ville føre dem på vildspor, eller andre løsrevne folkestemninger ville gøre styringen af landet alt for kaotisk. 

Men den energiske præst havde så ændret syn på demokratiet og startet et skolesystem op voksne. En skole hvor især de unge rundt omkring fra det ganske land kunne komme ind og få oplysning, dannelse og livsmod. Gøre dem til oplyste borgere. Det var da en flot tanke, men havde den virket godt nok?

B blev lidt opløftet ved tanken. Hvad hed denne energiske præst med de store visioner? A var lidt usikker på navnet, men mente det var noget i retning af Niels Frederik Svend Grundtvig, sommetider forkortet til N. F. S. Grundtvig, troede han nok. Men det kunne de tjekke når de var på Proxima B igen. 

Lidt opløftet lagde sig sig tilbage for at starte dvaletilstanden. Der var måske alligevel en vej. Denne uddannelse af borgerne skulle der åbenbart ofres rigtig meget på, for at systemet med demokrati styret af oplyste borgere kunne fungere. Men gad vide om der kunne blive enighed til at indføre det på Proxima? Der skulle gøres et aktivt forsøg. 

Ham Grundtvig havde vist en vej. Men hvor meget forstand har aliens egentlig på dansk demokrati?