Debat

Læser: Inden I får ondt af millionærerne, så husk, at de eksisterer på grund af den almindelige lønmodtager

- Nogle synes, at magten skal fordeles mellem dem, der i forvejen har mest, akkurat som vi ser det i USA, hvor korruptionen stortrives, skriver skribenten i debatindlægget.
- Nogle synes, at magten skal fordeles mellem dem, der i forvejen har mest, akkurat som vi ser det i USA, hvor korruptionen stortrives, skriver skribenten i debatindlægget. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Inden alt går i selvsving, og du får alt for ondt af at millionærerne skal af med lidt mere i skat, så husk lige, at mange af millionerne er jo blandt andet er skabt af danske lønmodtagere.

Og inden du får alt for ondt af, at der også er iværksættere der bliver ramt af samme 0,5 procent, så husk lige på, at i Danmark får iværksættere adgang til flere typer offentlig hjælp og finansiering, både i form af rådgivning, kurser, tilskud og i nogle tilfælde støtte til konkrete udviklingsopgaver. 

Det betaler du og jeg så for via vores skat, og nu siger den blå stue så, at iværksætteri går i stå, hvis der skal betales 0,5 procent i formueskat, hvis man har mere end 25 millioner. 

For mig viser det bare, at der er nogle der synes magten skal fordeles mellem dem, der i forvejen har mest, akkurat som vi ser det i USA, hvor korruptionen stortrives.

For øvrigt hurra for Jacob Jelsing, biolog og medstifter af biotekselskabet Gubra, der er god for 3 milliarder. Han har da om nogen påtaget sig et ansvar for klodens klima og miljø.

Vestas direktør, Henrik Andersen oplyser, at han er bekymret for, om forslaget vil skade den danske konkurrenceevne.

For eksempel peger han på iværksættere, der flytter, når de har fået succes. Det han siger betyder jo indirekte, at når de danske skatteydere har betalt for, at de får succes, så flytter de. 

Det viser jo bare manglen på respekt over for den almindelige dansker, der giver deres skat til den danske samfundsmodel efter devisen om, at de bredeste skuldre skal betale det største læs.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden