Socialdemokratiet er kommet med et forslag om en halv procents formueskat af formuer over 25 millioner kroner. Det er, set i et socialt og indkomstmæssigt perspektiv, særdeles rimeligt. 

Et velfærdssamfund skal have en god sammenhængskraft, og det vil formueskatten være med til at fastholde. Der er mere på spil end de 6,5 milliarder kroner, som formueskatten menes at indbringe. Når uligheden og fattigdommen bliver for stor, er der borgere i samfundet, som taber værdighed. For eksempel kan man ikke have råd til at sende sit barn til fodbold og lignende.

I de nordiske samfund har man velfærdsstater, hvor den nordiske socialisme praktiseres. Det vil sige, at vi sikrer, at vi som samfund kan tage os af hinanden som medmennesker.

En procent af befolkningen ejer 25 procent af de værdier, der findes i Danmark. Disse værdier er i de senere år blevet forrentet med høje procentsatser, så selv om staten (fællesskabet) tager en halv procent i formueskat, vil rigmanden eller rigkvinden stadig få en særdeles pæn forøgelse af deres værdier hvert eneste år.

Dansk Industri

Danmarks rigeste har oplevet en langt kraftigere indkomstvækst end andre grupper i samfundet. På 10 år har den rigeste ene procent af befolkningen oplevet, at indkomsten er øget med 50 procent ifølge chefanalytiker Sune Caspersen.

Dansk Industri er voldsomt oppe at køre over forslaget om formueskat. Det samme erhvervsliv efterspørger veluddannede medarbejdere, som det danske velfærdssamfund producerer mange af, uanset uddannelsesniveau. I dag har vi en gruppe unge, som ikke får tilegnet sig grundviden nok i folkeskolen til at kunne indgå direkte i erhvervslivet. 

Formueskatten skal netop bruges på folkeskolen, hvor målet er at fremme elevernes læring og trivsel og dermed deres evne til at tage en uddannelse og indgå som arbejdskraft i erhvervslivet. Dette perspektiv ”glemmer” Dansk Industri.

Milliardæren Jacob Jelsing finder det hensigtsmæssigt at indføre en formueskat. Hans holdning er: ”De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs”, og ”folk, der har en formue, har et større ansvar for vores samfund – jo flere penge, jo større ansvar”.

De rigeste har tabt sutten

Henrik Andersen, topchef i Vestas, er imod formueskatten. Den mand har fuldstændig tabt sutten. Han begrunder det i Berlingske med, at det ikke er retfærdigt. 

Jeg synes, Henrik Andersen udviser en særdeles dårlig forståelse for retfærdighed og den danske samfundsmodel. Er det retfærdigt, at 3 procent af den danske befolkning lever i fattigdom, samtidig med at en procent af befolkningen vælter sig i penge? Det mener Henrik Andersen.

Hr. Andersen er topchef i Vestas og burde om nogen have forståelse for den nordiske socialisme, som er årsagen til, at Vestas eksisterer i dag. Da Vestas startede sidst i 1970’erne, sørgede staten for, at der blev givet 30 procents tilskud til opstilling af vindmøller samt skattefordele. 

Staten har stillet både statstilskud og statslån til rådighed for Vestas. Hvis ikke staten havde været der for Vestas, er der stor sandsynlighed for, at der ikke havde været noget Vestas i dag.

Udfordringer for nye virksomheder

Er der problemer knyttet til formueskatten? Ja, et stort problem, som skal løses. Det handler om likvide og illikvide midler, som Nordjyske fint beskriver i artiklen ”Formueskat kan true iværksættere”. 

På papiret er deres selskab millioner værd, men de har endnu ikke tjent en krone og har dermed ingen penge til at betale formueskat med. 

Det skal løses, og det kan løses ved, at der ikke skal betales formueskat af unoterede aktier, der støtter op om start-up-virksomheder. Samtidig skal start-up-virksomheder ikke formuebeskattes af illikvide midler.

Det er en god model. Unoterede aktier er normalt knyttet til iværksætteri og mindre virksomheder, også kaldet start-ups. Modellen vil medføre, at de rige bliver motiveret til at investere i iværksætteri og mindre virksomheder. På den måde kan formueskatten være med til at ”presse” penge over til iværksætteri.

Den nordiske socialisme har historisk været god til at indgå i samspil om at udvikle erhvervslivet, som for eksempel Vestas. Med den model, jeg har beskrevet, vil staten igen være med til at fremme samspillet med erhvervslivet og iværksætteri.

Afdøde Lars Larsen fra JYSK sagde: ”Danmark er et af verdens bedste lande at drive virksomhed i.” Det er også et af verdens bedste lande at være borger i. Men vi har stadig 3 procent fattige. Skal vi ikke give dem en bedre skolegang, så de kan bryde ud af fattigdom?