Der kan være rigtig gode grunde til at besøge kirken i julen. Mange mennesker finder, at besøget giver den helt rigtige baggrund for at fejre julen, hvad enten man er troende eller blot søger den rette julestemning. Det kan lyde lidt overfladisk at bruge ordet stemning her, for bagved ligger der vel en erkendelse af, at den megen materialisme og kommercialisering omkring julen ikke har nogen mening, uden at der er et åndeligt grundlag at fejre den på.

Kun omkring godt en tredjedel danskere tror på Gud, endnu færre på et liv efter døden. Mange opfatter sig i stedet som blot ”kulturkristne” uden at tro på Gud. Det er i og for sig positivt, at man mener noget med betydningen af den kristne kultur, og også at vi i dag taler mere åbent om tro end tidligere.

Uanset hvordan man opfatter sig, har kirken, her forstået som det at gå i kirke, en hel del mere at byde på end blot at sørge for den rette julestemning. Og man kan undre sig over, hvorfor så få danskere finder vejen til kirken, når altså undtages til jul. Også for de ikke-troende burde der være en række gode grunde.

Gå i kirke

For det første er det vist en almindelig misforståelse, at dem der går i kirke opfatter sig selv som særligt troende eller endog særligt moralske. Det modsatte er snarere tilfældet. De kommer, fordi de ikke kan undvære at høre om (i prædikenen) eller direkte erfare (i nadveren), at kærlighedens Gud elsker os som vi er, og ikke kun som vi skulle være, og dermed få styrke til at klare livets og hverdagens udfordringer.

For det andet indeholder et gudstjenestebesøg meget, som også netop de kulturkristne burde værdsætte. Udover selve kirkerummet, der ofte hører til den værdsatte kulturarv, har vi her i Danmark en helt enestående salmesang, der trods sit gamle sprog har noget at sige enhver med blot nogen poetisk fornemmelse. Og selv prædikenen vil de fleste få noget med hjem at tænke over, gudstro eller ej. I mange tilfælde bedre end en psykologisk konsultation og helt gratis.

For det tredje handler et besøg i kirken jo om Jesus Kristus. Men selv her kan de, der ikke vil være troende, få noget med hjem. Hvis vi et øjeblik ser bort fra, at han også regnes for Gud selv, må selv den mest erklærede ikke-troende humanist hente inspiration i Kristus som idealet for det fuldkomne menneske, en personifikation af næstekærlighed og skønhed. Skulle det være tabu at samles for at høre om ham?

I krisetider burde man forvente, at folk søger kirken for at finde åndelig støtte og menneskeligt fællesskab. Og så har vi endda ikke fået virkelig krise endnu. Hybridkrigen kan sagtens eskalere, og vi burde sætte støtten til Ukraine over snævert-synede interesser om pension eller modstand mod solpaneler. Også her har vi rent menneskeligt brug for kirken som modvægt mod egoisme og som moralsk talerør, selv om den ikke udtaler sig direkte om politik.

Jeg er katolik, men ville ønske at folkekirkens sognekirker rundt om i landet blev fyldt her op til jul og på søndage fremover, da det nu er den de fleste kender og er medlemmer af. Kirken har mere at byde på end julestemning.