Læser: Nyt City Nord Center i Bouet øger Co2 udledningen med 75 tons per år
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Når nye indkøbscentre bygges i udkanten af byen, viser nyt studie, at biltrafikken for at foretage indkøb øges betragteligt til skade for klimaet, derfor må der partnerskaber til mellem kommunen og de erhvervsdrivende for at fremme bymidten. Det må være sidste gang, at Aalborgs politikere siger ja til nye centre uden for Aalborg og Nørresundby bykerner.
I samme studie deltager Aalborg kommune i et grønt mobilitetsprojekt for at fremme grøn mobilitet i bykernerne. Fint, men mobiliteten for at handle vil fortsat foregå i et firehjulet køretøj, nu og i morgen, når man skal handle stort ind. Det skal der være plads til eller gøres plads til i bykernerne og ikke kun i storcentre i yderkanten af byerne.
Det kræver et velfungerende partnerskab mellem erhvervsdrivende og kommunen at få det på plads i bykernerne. Alle må rykke sig hurtigt, være fleksible og ikke kun vedtage en plan, men være i stand til at rykke på planen. Der skal en driftsdirektør på i et sådant partnerskab.
Andre udenlandske løsninger sætter også fokus på ”placemaking”, det at omdanne bymidten til et attraktivt mødested udover shopping delen. Aalborg Kommune og de erhvervsdrivende kunne med fordel begynde at skabe opholdsarealer, der gør bymidten til en oase i stedet for en betonplads.
Aalborg Kommune og de erhvervsdrivende kunne ligeledes med fordel gå sammen om at skabe liv i de forskellige bydeles pladser, flere grønne områder og byrum. Der skal stærke partnerskaber til mellem kommunen og de erhvervsdrivende med store investeringer for at opnå hurtige og positive resultater med aktive bykerner i Aalborg og Nørresundby.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.