Debat

Læser: Socialdemokratiet vælger laveste fællesnævner for de næste års samarbejde

Læseren kritiserer den politiske kamp om magt i Aalborg Kommune.
Læseren kritiserer den politiske kamp om magt i Aalborg Kommune. Foto: Line Weltz Lyngbye

Opdateret kl. 13:48

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Aftaler på valgnatten med en foreløbig konstituering virker ofte ret kaotiske, uden at der reelt er formuleret en fælles retning for det fremtidige samarbejde.

En politiker udtalte forleden noget i retning af, at de som virkelig engagerer sig i lokalpolitik ofte går rundt med en “borgmester i maven”.

Derfor kan det heller ikke med rimelighed kritiseres, at Jes Lunde efter nogle dages betænkningstid gik efter borgmesterposten. Med sit udspil, som var godkendt af de borgerlige partier, og som efter det oplyste også rakte ud til et samarbejde med Socialdemokratiet, kunne Jes Lunde også fremme eget partis politik.

I trafikken kan man aldrig gardere sig mod uventede uheld, hvis en spøgelsesbilist pludselig dukker op. Det var nok et uheld af den kaliber, som Jes Lunde blev ramt af, da et mangeårigt medlem fra Det Konservative Folkeparti pludseligt sprang fra og tilvalgte den nuværende borgmester.

Herefter ser det ud til at blive hævnens time, hvor borgmesteren går efter at holde Radikale Venstre og de borgerlige mest muligt uden for konstitueringen og rundhåndet betale med rådmandsposter dels til overløberen og dels til Danmarksdemokraterne. 

Da Enhedslisten også tilbydes en plads i kommunens økonomiudvalg tyder alt på, at Socialdemokratiet nu vælger laveste fællesnævner for sit samarbejde de næste fire år. Velbekomme.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden