Debat

Læser: Stemmeret bør løsrives fra statsborgerskab

- I sidste ende kan udelukkelsen af store samfundsgrupper gennem nægtelse af stemmeret føre til en slags politisk apartheid, mener skribenten.
- I sidste ende kan udelukkelsen af store samfundsgrupper gennem nægtelse af stemmeret føre til en slags politisk apartheid, mener skribenten. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Op til kommunal- og regionsvalget var der fra flere sider fokus på de ca. 12 procent af den danske voksne befolkning, som ikke har stemmeret til folketingsvalg men, for de flestes vedkommende, godt kan stemme til kommunal- og regionsvalg. 

Hvis man ikke er dansk statsborger, eller EU-borger, er kravet for stemmeret til disse valg nemlig i stedet, at man uden afbrydelse har boet mindst fire år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.

Dansk Folkeparti var ikke overraskende ude og præsentere dette som, at over 400.000 “udlændinge” kan stemme til danske valg, hvortil de og andre på det yderste højre ønsker helt at fjerne enhver demokratisk indflydelse hos dem uden statsborgerskab. 

Dette viser endnu engang, hvordan Dansk Folkeparti er det politiske parti i Danmark, som udgør den absolut største trussel mod vores demokratiske værdier og idealer.

Det mest grundlæggende demokratiske princip man kan tænke sig er nemlig, at hvis du er underlagt love og regler i et samfund, bør du også have mulighed for at udøve indflydelse på disse love og regler på lige fod med andre. 

At dette er et grundprincip, betyder også, at når det brydes enten for enkeltindivider eller for samfundsgrupper, er der tale om en frarøvelse af ens politiske rettigheder og en radikal politisk eksklusion.

Politisk apartheid

I sidste ende kan udelukkelsen af store samfundsgrupper gennem nægtelse af stemmeret føre til en slags politisk apartheid; en opdeling af samfundet i A-borgere og B-borgere, hvoraf sidstnævnte i demokratisk forstand knap nok kan betegnes som borgere. 

Stemmeret er ikke den eneste mulighed for at få indflydelse, men som blandt andet kvindernes kamp for stemmeret viste, er det en fundamental form for politisk anerkendelse.

Det burde derfor være en skandale ikke blot, at det i dag er ca. 12 procent af den voksne befolkning, som ikke har stemmeret til folketingsvalg, men mere grundlæggende at stemmeret er koblet op på statsborgerskab i stedet for opholdstilladelse. Men i stedet for er det tilsyneladende blevet et mainstream synspunkt, at der slet ikke er noget at diskutere.

Som udlændinge- og integrationsordfører Kaare Dybvad Bek har udtalt til Mandag Morgen, er det slet ikke et demokratisk problem, at så mange indbyggere ikke har stemmeret til folketingsvalg. 

Ifølge Bek er det overhovedet ikke til diskussion, at man nægtes stemmeret til folketingsvalg, hvis man bor i Danmark midlertidigt eller ikke har haft mulighed for at søge og opfylde kravene til statsborgerskab endnu.

Men hvorfor er det egentlig så kontraintuitivt, at også midlertidigt bosatte i Danmark bør have fuld stemmeret? Hvis en person har boet i Danmark i fire år, har vedkommende netop været underlagt landets love og regler i, hvad der svarer til en valgperiode, og bør som minimum have mulighed for at udøve indflydelse på den næste valgperiode. 

Dette demokratiske grundprincip kræver en grundlovsændring, men det vil også gøre os til et langt mere demokratisk samfund at følge det, end vi kan bryste os af at være i dag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden