Årsagen til forslaget er en undersøgelse fra GEUS, som viser en svag sammenhæng mellem nitrat og antal tilfælde af mavekræft. Man anslår, at det nye krav kan forebygge ca. 60 tilfælde af tarmkræft om året. Det skal ses i relation til, at der kommer omkring 5000 nye tilfælde af tarmkræft pr. år, dvs. kun omkring 1 procent kan tilskrives drikkevandet, mens 99 procent skyldes andre, til dels ukendte faktorer. 

Hvilket lektor i folkesundhedsvidenskab, Jörg Schullehner, da også fastslår i artiklen. Man behøver altså ikke være bekymret for at drikke vandet, som det er i dag.

Udgiften til at nedbringe nitratindholdet i drikkevand til 6 mg/L bliver flere milliarder kroner, og fx i Aalborg Kommune er der afsat 645 millioner kroner, hvilket betyder en merudgift på 1000 kroner pr. år for en husstand. Denne store udgift kan muligvis være spild af penge af forskellige årsager, som jeg her kort vil ridse op.

Spild af penge

Nitrat er et naturligt salt, som forekommer mange steder i vores omgivelser. Der er fx meget nitrat i grøntsager som kål, kartofler og porrer. I rucola kan der fx være 2600 mg/kg. Hvis man dermed spiser 1 kg rucola, vil det svare til, at man skulle drikke 433 liter vand for at få samme mængde nitrat. 

Vegetarer er således dem, som får mest nitrat. Det skal dog nævnes, at nitraten fra grøntsager først skal frigives fra fibrene, før det kommer ud i fordøjelsessystemet. Men da nitrat ikke kan binde sig til andre ioner (modsat fx sulfat), vil det forblive opløst i mave-tarmvæskerne og derfra kunne optages af organismen.

Der er mange kilder til nitrat. Ud over grøntsager kan nævnes brød og kødprodukter. Kun ca. 5 procent af den daglige indtagelse kommer fra drikkevandet. Sarah B. Jørgensen skriver i sin kronik 20. februar, at det er useriøst at angive, at man får meget mere nitrat fra andre kilder end drikkevand. Men det er vel egentlig useriøst at se bort fra fakta.

Nitrat kan sænke blodtrykket. Studier har vist, at en kostplan med meget nitrat kan sænke blodtrykket lige så effektivt som blodtrykssænkende medicin. Årsagen til dette forhold kan forklares rent kemisk. Som bekendt er forhøjet blodtryk en stor risikofaktor for at få en blodprop. Ved at sænke nitratindholdet i drikkevand vil man dermed også forvente, at flere mennesker får en blodprop og måske også dør heraf. 

Det er svært at sætte præcise tal på dette. Men hvis man vil sætte det lidt på spidsen, kan man måske nok opnå at sænke antallet af kræft med 60 tilfælde, men samtidig se 200 tilfælde af blodpropper.

Andre lande

I andre lande har man direkte anbefalet nitrat i mad og vand, fx forskere fra Karolinska Sjukhuset i Stockholm. Det er gjort, da nitrat netop er et middel mod forhøjet blodtryk, ligesom undersøgelser har vist, at nitrat skulle forebygge diabetes og demens. Hjerteforeningen har af samme grund anbefalet en kost med nitrat. Andre har foreslået, at man burde kunne købe en nitratpille som et kosttilskud.

Nitrat er ikke et pesticid, men et stof, som er vigtigt for planters vækst, ligesom forsøg med dyr har vist, at muskelstyrken øges ved indtagelse af nitrat.

Der er ikke enighed blandt forskere om, hvilken betydning nitrat generelt har for folkesundheden. En undersøgelse kan fx godt vise en svag sammenhæng mellem nitrat og kræft, men det behøver ikke nødvendigvis være en årsagssammenhæng. Der kan være en dybereliggende årsag, fx kostvaner. For at give et simpelt eksempel er der påvist en sammenhæng mellem antal sommerfugle og antal personer, som får solskoldninger ved stranden. Men årsagen til det sidste er næppe sommerfugle. 

Grænseniveau

Årsagssammenhænge kan være svære at afdække i selv store folkeundersøgelser, da det er vanskeligt at finde numerisk store og homogene grupper, hvor den eneste variable faktor er nitrat. Seriøse forskere er selvfølgelig opmærksomme på denne problematik, men det kræver under alle omstændigheder grundige statistiske overvejelser, før man kan nå frem til en håndfast konklusion.

Som man kan se, drejer sagen sig ikke om rent eller ikke rent vand, men om en fornuftig balance, og umiddelbart kan man stille spørgsmålet, om det giver god mening, at Danmark skal lægge et grænseniveau, som er fem gange lavere end de fleste andre lande.

Jeg fornemmer, at flere politikere her går efter de nemme svar og populistiske løsninger, som måske ikke er helt baseret på konkret viden og fakta fra flere kilder. Det er jo svært at argumentere mod ”rent vand i hanerne”, for hvem vil have beskidt vand i hanerne? 

Men 100 procent rent vand er faktisk ikke ønskværdigt, da såkaldt demineraliseret vand er uden smag og nærmest udrikkeligt. Under alle omstændigheder kunne de mange milliarder kroner, som er afsat, måske være brugt til mange andre vigtige samfundsmæssige opgaver, fx inden for ældreplejen eller sundhedsvæsenet.